Fem skæbner, ét valg

Jeg er på vej ud gennem udgangen, " Nu eller aldrig" råber min bror på den anden side.

Det er min eneste mulighed for at overleve, men noget i mig siger at jeg skal give op og bare dø.

Det er den værste dag i mit liv, jeg kan ikke forklare det jeg så. Min mor og far døde for min skyld, jeg så dem dø, men det var for at beskytte mig, jeg savner dem allerede, men jeg har ikke tid til at spekulere over det. Det er fordi jeg er en Afviger og jeg kan ikke holde ud at tænke på det. Min mor sagde altid " træf dit eget valg, men jeg elsker dig hvad end du vælger" så jeg begynder at springe. Tobias er i hælene på mig.

Jeg hopper fra tag til tag indtil, jeg standser og kigger tilbage og og så er jeg tilbage igen.

Jeg løber mod den højeste bygning i vores by.

Det eneste der fylder mit hoved er "hop eller bliv dræbt Tris".

Min brors stemme svinder i stormens stædige regn også sker det, jeg hopper og når lige at slynge mig over kantens skarpe kanter og op over muren, hvor jeg når at få hjælp af mit brors stærke greb, vi løber ned ad trappens glatte trin og lander nede i kælderens dyb.