Analyse af Klaus Rifbjergs digt 'Undfangelse'

Digtet ”undfangelse” er skrevet af Klaus Rifbjerg i 1956 og er en del af hans kendte digt samling ”under vejr med mig selv”. Undfangelsen er opbygget under genren et moderne digt. Det er det fordi, at digtet har en fri versform, der er ingen rim og så har Klaus Rifbjerg også eksperimenteret meget med både rytme og sprog. Der ses et godt eksempel på dette i de tre første verser af digtet. Der kan man se hans frie versform i form af hans to korte vers, ”En, to, tre” og ”filihankat”, og så har han hans udfordrende vers ”uforstaaelig sammensmelten af to organismer”. Inge af hans vers rimer heller ikke, og så leger han meget med sproget, som gør det udfordrende for læseren at tolke. Motivet i digtet er liv og glæde. Digtet hedder undfangelsen, som også betyder befrugtning, og han fortæller om en mand der befrugter en kvinde. Befrugtning er også et tegn på nyt liv, og et nyt liv forbinder man også med glæde. I tredje strofe ”Bim, bam i legmets klokke et lille tællelys er tændt” viser os, at befrugtningen lige er sket, og det ”lille tællelys” som bliver tændt, betyder nyt liv.

Digtet består af 3 strofer med 5 vers i første strofe, 6 vers i anden strofe og 5 vers i tredje strofe. Stroferne består af korte vers, og der er næsten ingen tegnsætning i digtet. De korte vers og minimal tegnsætning gør digtet meget konkret og lige til. Klaus Rifbjerg er kendt for sine mange sproglige billeder, sammenligninger og metaforer, og dem har han også taget med i undfangelsen. Strofe 1 vers 2 ”uforstaaelig sammensmelten af to organismer” er en metafor for sædcelle og æggeleder som smelter sammen. I strofe 2 vers 5-6 ”over det inderlige samarbejde mellem disse mikroskopiske elementer” er en metafor for, at sædcellen og æggelederen arbejder sammen. I vers 3 strofe 1 ”bim, bam i legmets klokke” er en metafor for, at der sker en udløsning. Strofe 3 vers 2 ”et lille tællelys er tændt” er en metafor for, at hun er blevet gravid. Digtets metaforer er sat op i rækkefølge så man kan fortælle historien ud fra disse metaforer. Det hele starter med sammensmeltning af sædcelle og æggeleder til, at der kommer en udløsning som gør kvinden gravid. Hans billedplan er hans udfordrende måde at skrive på. Det giver os nogle tanker og billeder i hovedet når vi først læser det, og så efter vi har analyseret på det, finder vi frem til vores realplan, som er hvad billedplanet fortæller os i en oversat betydning. Der er ikke nogen rim i digtet som gøre digtet lidt mere hakket at læse. Han har til gengæld brugt en rytme i hans digt, som består, har kort vers langt vers. Sådan går det hele vejen igennem digtet.