Gennem hele livet danner vi mange, både gode og dårlige, oplevelser og minder. Vi ønsker selvfølgelig kun at huske på de gode, som var med til at gøre livet nemmere og bedre, dog kommer vi ikke udenom de knap så gode momenter i vores liv. Det er de allerførste år i vores liv, som er en stor del af, hvem vi er i dag, da vi i starten af vores liv, lærer hvordan vi skal opføre os, men også de lidt senere år i livet, er en stor del af, hvem vi nu er, da der her sker en stor ændring i vores liv, og vi skal acceptere forandringerne, som senere vil føre os videre i livet. Dette emne tager Klaus Rifbjerg op i sit digt ”Børnehave” fra sin digtsamling ”Under vejr med mig selv” fra 1956.
Digtet ”Børnehave” handler primært om, hvordan det er at være barn i en børnehave, altså den første institution vi møder. Vi hører både de gode og dårlige minder og hændelser der sker i løbet af en uge i børnehaven. Vi finder først til sidst i diget ud af, at handlingen strækker sig over en uge, når jeget siger: ”Børnehaven sætter sit præg paa mig i een uge.” (strofe 7, linje 1 og 2)
Det er gratis at oprette en konto