Sofie Bjørnskov BrodersenGruppe 32.a BiologiTønder Gymnasium
Mendels 1. og 2. lov med majs
Formål:
Jeg vil undersøge fænotypen hos majsspirer med hensyn til udvikling af grøn farve(klorofyl), én miljøfaktor, lysets betydning for udviklingen af den grønne farve hos majs planter og nedarvningen af 2 forskellige gener hos majs. Jeg vil eftervise Mendel første Lov (udspaltningsloven), 1:3 og Mendels 2. lov (uafhængighedsloven), 9:3:3:1 fordelingen.
Teori:
Mennesket 25000 gener findes i alle cellerne i kromosomerne, hvor hvert gen er i to eksemplarer, altså gener fra ens mor og far.
Mennesket har 23 kromosompar (bort set fra kønscellerne). De 22 første kromosompar kaldes for autosomale kromosomer. De koder for samme arveegenskab parvis, hvilket vil sige, at de er homologe. Det sidste kromosompar er kønskromosomerne. Hos pigerne er der også homologe, da de har to X’er, hvor drengene derimod er heterologe, da de både har et X og et Y, fordi Y’et er mindre og indeholde færre gener end X’et.
Gregor Mendels var grundlæggeren af moderne genetik. Dette skete i 1860’erne. Mendels lavede forsøg, som omhandlede genernes nedarves gennem generationerne. Han observerede ærteplanter, så han kunne se hvor vidt planterne ændrede sig gennem generationerne. Mendels lavede en lang række krydsningsforsøg med ærteplanterne. Han brugte renelinjer, hvilket vil sige, at han brugte homozygote ærteplanter, det vil sige, at planterne ved selvbestøvning kunne give afkommet samme genotyper og fænotyper som ”forældreparret”.
Det er gratis at oprette en konto