Mendels 1. lov og majs: et forsøg med klorofyludvikling

At undersøge fænotypen hos majsspirer med hensyn til udvikling af grøn farve (klorofyl). At eftervise Mendels 1. lov (udspaltningsloven). At undersøge miljøfaktors, lysets, betydning for udvikling af grøn farve hos majsplanter.

Teori:

Hos planter styres udviklingen af fotosyntesepigmenterne (bl.a. klorofyl) af mange gener. Nærved 100 gener er kendt for at have betydning for den trinvise udvikling af fotosyntesepigmenter. Ét gen koder for dannelsen af ét protein. Nogle proteiner fungerer som enzymer, der er stoffer, som kan foretage en omdannelse af et stof til et andet. Enzymerne kan således i en lang række processer opbygge klorofyl fra simple organiske stoffer trin for trin. Hvis ét af de første gener i rækken på grund af en mutation ikke virker, vil planten slet ikke kunne danne nogle fotosyntesepigmenter og den vil blive helt hvid (albino). De anvendte majs-frø er produceret ved selvbestøvning af planter, som er heterozygote med hensyn til et gen som er vigtigt for udviklingen af fotosyntesepigmenter. Det betyder at ophavsplanterne både har et normalt og et muteret gen for udviklingen af grøn farve. Vi kan tildele dem arveformlen Gg, hvor G repræsenterer normal-genet mens g repræsenterer albinogenet. Når disse planter bliver krydset med sig selv svarer det til de forsøg, som Mendel udførte med ærter.