”Skynd jer”, sagde jeg stresset til Mille og Alexander, da vi løb mod gaten i Arlanda lufthavn. Vi skulle til København for at besøge min mor, men bilen var punkteret, så vi var meget sen på den.
Endelig nåede vi frem til gaten.
”Kan vi stadig nå det?”, spurgte jeg manden med et håbefuld blik i øjnene.
”Ja, I kan lige nå det”, sagde han og tjekkede hurtigt vores boarding pass. ”ha` en god rejse”, sagde han smilende.
Jeg smilede indvendig og var meget spændt. Det var som om at det var første gang jeg skulle ud at flyve, men jeg havde jo prøvet det så mange gange før, så jeg kunne slet ikke forstå hvorfor jeg skulle være så nervøs. Det var nok bare fordi at vi var meget forsænket , og at det ikke var sikkert at vi nåede flyet.
Vi var de sidste passagere der kom ind i flyet.
Mille og Alexander skyndte sig hen til vores pladser, de ville begge to sidde ved vinduet og begyndte at skændtes om hvem der skulle sidde der. Jeg blev bare træt ved tanken om at de skulle side og skændes hele turen. Men til sidst sagde Alexander at Mille bare kunne side ved vinduet. Mille blev glad og sagde ”du er bare verdens bedste storebror”.
Det er gratis at oprette en konto