Fortælling om et flystyrt

Jeg kan tydeligt huske december 1994, da jeg var på vej hjem fra forretnings rejse. Det hele var gået godt, jeg havde nemlig fået en aftale med det store firma IKEA. Men da jeg satte mig ind i flyet fik jeg en fornemmelse af at der var nået galt, men jeg tænkte med det samme at det nok bare var min forventningsangst der spilet mig et pus. For jeg havde jo prøve det mange gange før, men det viste det sig at der var nået helt galt med flyet. Jeg var lige trådte ind i fyldet da der kom et underligt billede inden i mit hoved af et fly i brand og en masse mennesker der var i panik. Folk råbte om hjælp, og der ingen kom, men det var bare et billede tinge jeg så jeg gik over og fandt min plads, jeg tog selen på så lage jeg mig til at sove, men ligesom i det øjeblik jeg faldt i søvn, kom det samme billede frem inde i mit hoved. Jeg satte mig op med et sæt, jeg besluttet at jeg ikke ville sove over denne korte tur. Fem minutter efter lød der en mærkelig lyd over højtaleren at der var problemer med flyet og at vi ikke skulle gå i panik, vi skulle tage vores seler på hvis de ikke var på. De sagde også at vi bliver nød til at nødlande. Alle begyndte at skrige og råbe, så der kom hurtigt en masse larm. Der kom hurtig en klam lugt af sved, jeg så mig omkring nogle folk sad og græd, mens andre var hel lammet af chok. En hel tredje gruppe sad og bad til forskellige guder om at de skulle hjælpe dem og os. Så var der mig der havde haft de billeder oppe i mit hovedet, hvor der skete nåde af det samme, mine øjne kiggede ved et tilfælde over på personalet der sad græd. –Og med et brav ramte vi jorden, jeg blev lammet i helle kroppen, jeg kunne ikke høre noget efter vi ramte jorden jeg kiggede rundt, flyet var smadderet i tre dele, den første tanke jeg fik var at vi nok ikke var mange overlevede. Lige pluslig kom der en forfærdelig lugt af blod og sved. Jeg drejede hovedet til højre. Der sad en mor med et barn, ved siden af sig og der var blod over det hele. Det var et forfærdeligt syn. En forfærdelig tanke fløj igennem mit hoved. At se den lille dreng, ved siden af mig var helt bevidstløs med blod over det hele højst ni år gammel og så allerede var ved at dø ej hvor er det forfærdeligt. Jeg kigget ned af mig selv og jeg var smurt ind i blod fra top til tå. Lige pluslig kom der en masse folk løbne ind i flyet, de kom to hen til hvert sæde, de begynde at skære os fri. Folk blev bærret ud meget hurtigt, hvad der skete med dem uden foran flyet viste jeg ikke, det kunne jeg nemlig ikke se, men der holder nok en masse brandbiler, politibiler og Falck biler. Endelig kom de over til mig, de forsøgte at sige et elle andet til mig, men jeg kunne ikke høre hvad de sagde, så jeg trak på skuldrene, de lade mig op på en borer og så blev jeg kørt uden for. Der stod ikke bare brandbiler, politibiler og Falck biler nej der stod også jonalister og en masse med kameramænd og tog billeder. Da de kunne se at der var en liv, kom der omkring halvtreds jonalister for at stille mig spørgsmål, men jeg peget op på mit øre, for jeg kunne ikke høre hvad de sagde. Falck-redderne satte mig ind i ambulancen og så blev jeg kørt ind på sygehuset. Da vi ankom kom der en sygeplejerske ud til mig hun prøvet at komme i kontakt med mig, men jeg peget på mit øre. De stak mig en blyant og at stykke papir hvor jeg skrev ”kan ikke høre noget”. Jeg blev kørt ind på røntgenafdeling og fik taget et par røntgenbilleder af hele min krop jeg havde ikke brækket noget, men min hørelse var ikke hel god. Jeg blev kørt ind på en stue hvor dem der ligger der havde mange smerter, jeg faldt hurtigt i søvn efter noget tid. Da jeg vågnede sad det meste af min familie ved min seng. Min mor spurte ”kan du hører hvad jeg siger” og jeg svaret ”ja det kan jeg godt”. Der gik ikke meget før der kom en masse jonalister og ville snakke med mig. De ville have min forklaring på den tragiske oplevelse og det fik de så også, jeg spurgte dem om hvor mange der døde. Der fik jeg heldigvis et positiv svar da de sagde at der ikke var nogle døde. Jeg tænkte straks på den lille dreng om han stadig få muligheden for at leve sit liv. Da jeg kom ind på stuen ville jeg låne en mobiltelefon af min mor jeg fik fat i de piloter der havde fløjet flyet og fik takket dem flere tusind gange for deres store indsat. Jeg havde lagt på, da den ringer igen og jeg tager en og det var min chef der ville høre hvordan jeg havde det og om at jeg havde fået et halvt års ferie til at kunne sunde mig i og at det var flot at du fik den aftale med IKEA og det kan du godt være stolt af det.