Hvis jeg havde mødt hende før hun blev student, så ville jeg havde rådet hende til at… og så havde historien nok haft en anden slutning, nemlig denne:
Jeg var lige steget ud af toget og stod nu på Odense Banegård, uden nogen som helst anelse om hvor jeg skulle gå hen for at få fat på en taxa, for at blive kørt hen til mit fremtidige hjem. Efter en del forvirring fik jeg endelig fat på en taxa, og var nu på vej hen til det universitet jeg længe havde ventet på. Den først uge var en slags intro uge, for at få os studerende rystet lidt sammen, der var som aktivitet derfor besluttet at vi skulle ud at ro i kano. Jeg var nærmest skrækslagen, for hvordan skulle jeg dog beherske mig i sådanne en kano med ingen andre end to fremmede, jeg knap ville turde snakke til. Da vi kom hen til stedet hvor vi skulle starte fra, var alle helt oppe at køre og snakkede ikke om andet end hvor sjovt det havde været sidst de var ude at ro i kano, som studenter, det eneste jeg kunne tænke på var, hvor flov jeg var over at jeg nu skulle til at finde på en eller anden undskyldning for hvorfor jeg ikke kunne tage med ud at ro. Min mor havde mildest talt ødelagt mit liv, hun var grunden til at jeg ikke kunne stå på egne ben, det var nærmest som om at hun også havde planlagt at jeg skulle tage hele den lange vej på universitet for at jeg skulle kunne finde ud af at jeg ikke kan klare det og at hun derfor kunne håbe på at jeg ville komme kravlene tilbage til hende. Kan det virkelig være rigtig? Var jeg på vej tilbage til mine gamle vaner, i selvskab med min mor? Mig som troede at jeg nu kunne starte på en frisk, og glemme alt om de ting min mor aldrig havde lært mig, men det var jo lige der problemet lå, for jeg kunne jo ikke bare lade som om at jeg kunne finde ud af at ro. Jeg havde i alt den tid troet at jeg ikke kunne ro, men indså efter lang overvejelse og en tur i kanoen, at det eneste der havde holdt mig tilbage for at tro på mig selv var min mor. Nu skulle det være slut, jeg var nu parat til at stå på egne ben. Ja, det kan godt være at jeg aldrig havde lært at stege kyllingelår, men en ting er helt sikkert man kan altid lære af sine fejl, og det var lige præcis hvad jeg ville til at gøre brug af. Dagene fløj afsted og inden jeg havde set mig om, havde jeg både lært at stege kyllingelår, vaske tøj, og ro kano, helt uden min mor.
Det er gratis at oprette en konto