Jernindhold i jerntabletter: redoxtitrering med ceriumsulfat og permanganat

Formålet med dette forsøg er at bestemme jernindholdet i en vilkårlig type jerntabletter.

Teori:

Jernet findes enten som Fe2+ eller Fe3+. Først reduceres Fe3+ til Fe2+ med kobber:

Fe3+ (aq) + Cu (s) 2Fe2+ (aq) + Cu2+ (aq)

Indholdet af Fe2+ kan nu bestemmes ved en redoxtitrering. Ifølge varedeklarationen indeholder en jerntablet 100 mg jern. Dette tal anvender vi som tabelværdi til senere beregning af den relative afvigelse. Ved redoxtitreringen kan det kraftige oxidationsmiddel kaliumpermanganat bruges for nogle typer jerntabletter, men flere typer indeholder ud over Fe2+ andre forbindelser, der kan oxideres af kaliumpermanganat. Det er derfor bedre at anvende det mildere oxidationsmiddel cerium(?V)sulfat. Vi foretager dog begge nævnte titreringer.

Vi starter med at titrere med Ce(SO4)2-opløsningen. Fra at være rød i Fe2+-opløsningen vil den ved overskud af Ce4+ oxideres til en blå forbindelse.

Forsøg 1: Redoxtitrering med cerium(?V)sulfat – afstemning af reaktionsskema

Ved den anden redoxtitrering bruges kaliumpermanganat. Jeg ved, at MnO4- i sig selv er violet, og at Mn2+ er farveløs. Derfor kan jeg bruge det som indikator for hvornår ækvivalenspunktet er overskredet, dvs. når alle Fe2+ er oxideret, forbliver farven violet, idet MnO4- ikke længere reduceres til Mn2+.

Forsøg 2: Redoxtitrering med permanganat – afstemning af reaktionsskema