Jeg husker tydeligt den dag, den dag hvor alt ændres for mig, og som jeg stadig ligge søvnløs om natten over. Jeg husker den så tydeligt, som at se til bunden i den klareste krystal sø nede ved mit gamle sommerhus, det sted jeg elskede så meget, det sted jeg huskede så godt. Men det er alt sammen fortiden, fremtiden er nu bag disse lukkede mure.
Pludselig vågnede jeg med et sæt. Jeg troede bare jeg havde et af mine sædvanlige mareridt, om den mand, der længe har plaget mine drømme, og de døde, og lemlæstede lig, der pludselig dukker op, men alligevel var det ikke helt det samme. Noget var forandret. Jeg kunne ikke rigtig beskrive det, da jeg stadig lå halvvågen med søvn i øjnene. Jeg gned mine øjne, og åbnede dem forsigtigt. De blev i midlertidigt blokeret af det stærke måneskær der blændede dem. Jeg kneb øjnene sammen, og kiggede koncentreret op. Der! Oppe i loftet var der et tagvindue der stod på klem, jeg undrede mig meget da jeg ikke har et tag vindue hjemme i min lejlighed på tredje sal. Jeg mærkede at koldt sus hen over ryggen. Langsomt vendte jeg blikket ned for at se hvad det var. Til min store overraskelse lå jeg på gulvet, et koldt, mørkt gulv. Jeg havde ingen idé om hvor jeg var. Jeg lå skrækslagen og lyttede. Pludselig hørte jeg noget. Det lød som en bølge der slog ind mod bredden. Nu forstod jeg slet ingen ting, men lå bare helt krummet sammen på det kolde gulv. Jeg lå bare og kiggede ud i rummet, på væggene hang der gamle sort/hvide fotografier af afklædte mennesker. Jeg kiggede nærmere på et af dem. Mit hjerte begyndte og slå hurtigere og hurtigere da jeg opdagede at samtlige mennesker på billedet manglede noget. Den ene mand, en ældre herre, stod med at skræmmende smil, han var helt afklædt, og på den højre arm manglede han hånden. Det gav et sæt i mig da jeg opdagede det. Han stod på billedet og grinte grumt, mens han manglede en hånd. Man kunne se hvordan han nød synet, af ham selv om alle hans medmennesker der også var affotograferet. Lige ved siden af manden var der en ung dame. Hun smilede også med det samme glubske smil, mens hun så ned på hendes ene ben hun havde tilbage. Jeg kiggede nærmere på billedet. Det var skræmmende. Der stod vel nok seks afklædte mennesker, og smilede ondskabsfuldt og glubsk. Men fælles for dem alle, var at se manglede en kropsdel. Mit hjerte bankede, som om tusinde heste galoperede rundt inden i mig, og jeg skulle sprænges. Jeg rejste mig op, og besluttede mig for at kigge nærmere på stedet. Overalt på væggene hang der billeder af disse afklædte mennesker, der alle manglede noget af deres krop. Jeg gik rundt inde i det lille hus. Udenfor kunne jeg høre bølgerne ramme bredden, og regnen ramme det lille tagvindue øverst i det lille værelse. Jeg gik udenfor og så, at jeg tilsyneladende var havnet på en lille ø, ude midt i havet. Jeg havde stadig ingen idé om hvordan jeg var havnet her ude. Der var ingen både der kunne af transporteret mig her hen, så hvordan er jeg kommet. Hvis der ikke var nogle både, måtte det jo betyde at jeg ikke var alene, tænkte jeg, da sådan en jo ikke bare kan forsvinde. Jeg fik en mystisk fornemmelse i kroppen, jeg følte jeg ikke var alene. Som om der var nogen der overvågede mig. Jeg hørte en krattende lyd bag mig. Jeg stod helt tavs. Med et sæt vendte jeg mig om, men der var ingen. Jeg satte mig for at finde ud af hvad der foregik her. Jeg gik ind i huset igen. De skumle billeder hag stadigvæk på vægen, og gjorde mig nervøs. De var så uhyggelige, og matchede præcis de billeder jeg havde i hovedet fra mine mareridt. Jeg fik øje på en stor kiste over i det ene hjørne. Det var en gammel kiste, fuld af støv, så jeg måtte formode at den havde stået der længe. Jeg åbnede den langsomt. Låget gik op med en kraftig knirken der fyldte den ellers så tomme luft. Jeg skuede ned i kisten med et hurtigt blik. Der lå en konvolut der nede. Den var forseglet med et gammelt segl. Jeg tog det op og kiggede på det. Der var ingen afsender på brevet, så jeg formodede at det aldrig var blevet sendt. Det gav et sæt i mig da jeg til mine store forskrækkelse opdagede at der stod der mit navn foran. ”Til Mr. McLorry” stod der. Jeg kiggede skrækslaget til mens mine hænder åbnede det. Inde i brevet lå der en lille note, hvor der stod følgende:
Det er gratis at oprette en konto