I skolen, lærte vi i kristendom, hvordan os mennesker blev skabt på 6. dagen for jordens skabelse. Vi lærte hvordan gud først, skabte Adam, altså manden, og bagefter skabte han kvinden. Vi lærte også, om deres tid i paradiset, og om hvordan slangen lokkede dem til at spise af den eneste frugt i hele paradiset, de ikke måtte spise af. Den historie, er et eksempel på at ligegyldigt hvor meget vi forsøger, vil vi aldrig nogensinde blive perfekte eller fejlfrie, og til enhver tid, kan vi blive fristet? Jeg vil godt indrømme, at jeg er heller ikke perfekt og også laver fejl. Men den del af livet, er vel bare uundgåeligt? Jeg tror at livet er ligesom en bog, med os selv som den sekundære forfatter. Der er altid en begyndelse, og slutning. Men for at bogen skal blive spændene, skal der også være en handling. Handlingen afhænger af os, om vi tør at tage nogle chancer og kaste sig ud i noget nyt og ukendt. Nogle bøger er tykke og fyldt med glæde, hvorimod andre bøger er korte og fyldt med sorger. Vi vil aldrig være helt enige med forfatteren i, hvad der skal ske og fordi det er ham der er hovedforfatterne, bestemmer han hvad der skal ske. Hvis vi prøver at styre hvad der sker i vores fortælling, bliver vi ulykkelige, for det kan ikke lade sig gøre. Men hvis vi træffer nogle fornuftige beslutninger, kan vi slippe for en del af det dårlige, men vælger vi forkert eller ikke tænker os om, kan det ende dårligt. Men hvis vi blander os helt uden om, og er ligeglade med vores egen fortælling, bliver historien ens formet. Det betyder ikke at bogen bliver kedelig af den grund, for vi er alle sammen unikke, og vi ved bedst selv hvad vi egner os til. Men findes der virkelig mennesker, der bedst kan lide at være ensomme?
Det er gratis at oprette en konto