Hvorfor lyttede jeg ikke? Jeg ville gøre alt anderledes, hvis jeg kunne. Jeg ville gøre alt for at få det ud af hovedet, men jeg kan ikke. Det er noget der har sat sig i hukommelsen og det aldrig vil slippe ud igen. Jeg var kun 17 år gammel...
Den lille viser på mit ur pegede på ti, og den store på seks. Det var mørkt udenfor. Det var dagen hvor vi skulle afholde skolefest, og det havde jeg ligesom de fleste andre teenagere selvfølgelig glædet mig helt vildt til. Jeg havde brugt to timer på at gøre mig klar. Jeg gik i bad, børstede hår og gjorde sådan set alle de pigeting som piger nu gør. Jeg havde fundet min yndlings kjole frem, som jeg havde fået af min mor. Jeg kunne specielt lide den for de lyseblå blomster som harmonerede med mine øjne. Det fik jeg i hvert fald tit at vide af mine venner. Jeg var helt klar og ventede blot på at min veninde, Thilde, skulle komme for at hente mig.
Min mor var ikke helt tryg, idet hun var bange for at lade os tage hen til festen alene. Jeg forklarede hende at der ikke var noget at være bange for. Jeg blev tit irriteret og sur på min mor. Hun skulle altid blande sig. Kunne hun ikke bare lade mig være i fred? tænkte jeg. Jeg råbte at hun skulle lade mig passe mig selv, da jeg efter min egen mening var blevet voksen. Selvom jeg vidste at hun kun sagde det for at beskytte mig, så havde jeg bare brug for at få noget mere privatliv i mit liv. Ligesom en hel almindelig teenager.
Det er gratis at oprette en konto