Formålet med disse forsøg er at undersøge et pattedyrs hjerte, blodtryk og lungefunktion. Vi undersøgte herunder blandt andet vores puls, blodtryk, åndedrætsdybde, vitalkapacitet og lungeventilation.
Forsøgsbeskrivelse:
Undersøgelse af et hjerte:
Vi valgte at dissekere et svinehjerte. Svinehjertet ligner menneskehjertet til forveksling. De har nogenlunde samme størrelse og opbygning. Efter dissektionen skulle vi finde højre og venstre del samt hjertekamre og forkamre. Herefter skulle vi finde blodårer i hjertet, fx. Aorta (hovedpulsåren). Så skulle vi undersøge senetømmerne og se efter rester af hjerteklapper.
Måling af puls og blodtryk
Da der skulle måles blodtryk skulle vi sørge for at hvile os i nogen tid inden for at have et rimeligt udgangspunkt og for ikke at få et upræcist resultat. Herefter fik man en manchet rundt om armen som pustede sig op og maskinen fandt så det systoliske og det diastoliske blodtryk.
Undersøgelse lungevolumen og lungeventilation
Vi skulle undersøge vores åndedrætsdybe, vitalkapacitet og lungeventilationen. For at finde åndedrætsdybden og vitalkapaciteten skulle man bruge et vippespirometeret. Det er dog vigtigt at rense det før brug. Man skal trække vejret gennem et rør, mens din partner noterer din åndedrætsdybde. Herefter findes vitalkapaciteten ved at man tager en dyb indånding og puster maksimalt ud. Nu skal man trække vejret stille og roligt i 30 sekunder gennem et gasur. Dette tal noteres og ganges med 2 hvorefter du har lungeventilationen pr. minut.
Det er gratis at oprette en konto