Analyse af Dorthe Engers kronik 'Reformpædagogik i et mentalt fladland'

I de senere år har en stigende tendens til at tage gymnasiet og uddannelsessystemet useriøst indfundet sig blandt den unge generation. Dette mener lektor og cand.mag. i engelsk, religion og filosofi, Dorthe Enger. I kronikken ”Reformpædagogik i et mentalt fladland”, bragt i Berlingske Tidende d. 25. maj 2013, udtrykker hun klart sine synspunkter om den foruroligende mentalitet, der har sneget sig ind på diverse ungdomsuddannelser rundt omkring i Danmark.

I indlægget postulerer hun, at vi som samfund står over for et kæmpemæssigt problem, når vi betragter de mange elever på ungdomsuddannelserne. Ifølge hende, er det faglige fokus kun i ringe grad til stede og lærernes rolle er blevet skævvredet som konsekvens af reformpædagogikken, der står i skærende kontrast til den ”sorte” skoles grundtanke. Desuden er hun af den overbevisning, at mange elever fraprioriterer at lave lektier og afleveringer, da de i stedet har travlt med andre gøremål for at få tilværelsen til at hænge sammen økonomisk og socialt. Et af de væsentlige argumenter til at den nuværende situation langt fra er gunstig er, at de unge elever endnu ikke er blevet frisat. De er til stadighed afhængige af forældrenes hjælp og får derfor ikke de fornødne værktøjer til at bryde med denne fastlåste rolle, mener Dorthe Enger.