De snakker om dig

Det er Julie og mig på en bænk i et hjørne af skolegården i pausen mellem matematik og dansk. Vi er i midten af februar, og det er pissekoldt. Jeg ryger. Julie kigger ned på sine fingre, fletter dem ind i hinanden og ud igen. Og så siger hun det. ”De snakker om dig. Om dig og Daniel”Mit blod. Det stiger til hovedet. Eller holder op med at løbe rundt, jeg er ikke sikker ”Hvem gør? ” kvækker jeg. ”Nogle af dem fra klassen. Blandt andet”Jeg skodder. På en måde har jeg vel hele tiden vidst, at det ville komme, men alligevel var jeg nok ikke helt forberedt. Slet ikke. ”Mads kom hen til mig i går” siger hun, mens hun tegner et usynligt mønster på jorden med spidsen af sin sko. ”Han spurgte om det passede” sagde hun med en vissen stemme og kiggede endnu mere og skyldigt ned i jorden ”Hvad svarede du? ” sagde jeg hurtigt, som det gik op for mig at det her rent faktisk passede. Ikke noget, svarede hun og kiggede op på mig. Eller jo, afbrød hun. Jeg fortalte ham ikke alt, kun at i havde været sammen efter Kaspers fest. Kun det”. Jeg blev rasende. Jeg kiggede den modsatte vej end hendes skygge. Hun kiggede ned i jorden igen. Jeg slukkede min smøg på asfalten, kiggede hurtigt men skuffet på hende og gik. Hun råbte efter mig to gange i træk, så alle kunne høre det. Jeg kom ind i klassen, Daniel og Mads sad sammen og jeg fik kort øjenkontakt med Daniel, da jeg kiggede efter ham ud af øjenkrogene. Daniel er min ekskæreste, et brud er normalt. Men det er alt den drama ikke. ”Klokken ringer”Dansklæren kom ind, han så ud til at have en dårlig dag, som altid. Han bad os sætte os ned, og så ud overklassen. Han førte protokol og satte os i gang med en sær novelle. Jeg sad lige bag ved Daniel, han kunne sikkert mærke mit åndedræt i nakken. Han vendte sig om imod mig, ”Hej” siger han med en hviskende stemme. Jeg lader som om at jeg slet ikke anser ham. Han mindede mig kort om sidste gang vi så hinanden og strøg hånden igennem mit lange brune hår. Det skete, jeg opgav og jeg kiggede på ham. Han smilte. Jeg kunne høre de hviskende stemmer rundt i lokalet, fra de piger der sad bag mig. Én af dem var Astrid, Daniels eks. Vi var veninder i børnehaven og frem til folkeskolen men efter hendes fars firma gik op ad bakke, og hun blev stenrig, har jeg været usynlig. Det er mest på grund af hende, at jeg vil holde Daniels og min fortid hemmelig.