Det er Julie og mig på en bænk i et hjørne af skolegården i pausen mellem matematik og dansk. Vi er i midten af februar og det er pissekoldt. Jeg ryger. Julie kigger ned på sine fingre, fletter den ind i hinanden, ud igen. Og så siger hun det. ”De snakker om dig. Om dig og Daniel. ”Mit blod. Det stiger til hovedet. Eller holder op med at løbe rundt, jeg er ikke sikker. ”Hvem gør?” kvækker jeg. ”Nogle af dem fra klassen. Blandt andet. ” Jeg skodder. På en måde har jeg vel hele tiden vidst, at det ville komme, men alligevel var jeg nok ikke helt forberedt. Slet ikke. ”Mads kom hen til mig i går, ” siger hun, men hun tegner et usynligt mønster på jorden med spidsen af sin sko. ”Han spurgte, om det passede”.
…….
Klokken ringer lige da hun siger det og jeg skynder mig ind i klassen. Inde i klassen. Midt i timen. Julie og jeg sidder sammen og laver dansk. Pludselig prikker Mads til mig. Jeg for et chok. Et lille chok. Vender mig hurtigt om for at kigge på ham. ”Er det rigtigt det med dig og Daniel? ” siger han. ”Det kommer an på hvad du har hørt?” siger jeg. ”Det med at ja. I er sammen? ” siger han. Han kigger smilende til mig, imens jeg prøver at undgå øjenkontakt med ham. ”Jeg ved ikke hvad du snakker om. ” siger jeg. ”Var du ikke sammen med Daniel i mandags? ” siger han. Jeg ryster bare på hovedet. Jeg rejser mig op. Hurtigt pakker jeg mit dansk ned i tasken og smider tasken hurtigt om på skulderne og går ud af klassen. Jeg har kun en tanke i hovedet og det er at jeg bare skal hjem.
Det er gratis at oprette en konto