Jeg har valgt at analysere den retoriske tale, af Abraham Lincoln, til åbningen af æreskirkegården i Gettysburg i 1863, som blev henvendt til de kæmpende soldater på Nordstaternes side og de pårørende til de soldater, som allerede var døde i borgerkrigen.
Det er en rigtig interessant tale, som nemt vækker en patriotisk følelse i en, bare ved at læse den. Jeg vil analysere den, ved først og fremmest at gå igennem dele af teksten med konkrete meninger, stykke for stykke og derefter fokusere på talens direkte retorik og argumentation.
Abraham Lincolns tale ved Gettysburg, er en tale, der er bestemt til at skulle vække stærke følelser hos modtagerne, derfor er der gjort stor brug af patos.
Han bruger ord og vendinger, som vækker vores patriotiske følelser i os:
”For fire snese og syv år siden bragte vore fædre en ny nation til verden på dette kontinent, undfanget i frihed og indviet på det grundlag, at alle mennesker er skabt lige.”
Da det som sagt er en opildnende tale, er der ikke gjort brug af logos, da der ikke er fakta med i talen. Nationen er et centralt ord i talen og bliver personificeret: ”Nu er vi optaget af en stor borgerkrig, som afprøver denne nation, eller en hvilken som helst nation, således undfanget og således viet”. Nationen optræder som et genkendeligt fællesskab.
Det er gratis at oprette en konto