Kære Gud. Du som er i himlen. Jeg ved godt, det ikke er tit, du hører fra mig. Jeg er en af de mange unge, som går i gummisko, arbejder i et supermarked og går i Gymnasiet. Ikke noget særligt, jeg forstår egentlig godt, hvis du ikke holder øje med mig. Du må have travlt oppe i himlen, det er jeg sikker på, men bliv lige med mig for en stund, jeg har noget vigtigt at sige.
Måske husker du dengang i 2017, hvor jeg blev konfirmeret. Kan du huske hvordan, at solen skinnede? Det var noget værre noget, for mens jeg stod og fik taget billeder med min familie, begyndte det at regne. Ingen af gæster nåede ind i læ før de var plaskvåde, og den gode stemning forsvandt lige, så hurtigt som den var kommet. Kan du huske det?
Hvad med dengang, hvor jeg spillede fodboldkamp mod drengene fra min klasse. Det var den der kolde januar søndag, hvor jeg brækkede mit kraveben. Så måtte jeg sidde ude på sidelinjen, pakket ind i jakker og tæpper indtil kampen blev fløjtet af. Det var så koldt, at selv de fattige børn fra Grønland, egentlig hellere ville blive på Grønland. Da jeg endelig kørte på skadestuen med min mor, var vejen sneet til. Det tog så lang tid at køre, jeg var sikker på mit kraveben var vokset sammen igen.
Det er gratis at oprette en konto