Det var en dag ved stranden, da Saras bror legede med hende. Sara havde en dukke i hånden, som hendes mor havde givet hende på hospitalet den dag hun døde. Dukken betød meget for Sara i stedet for, at hendes mor var der så var det dukken. Da de ingen forældre havde, var den eneste mulighed for dem, at overleve var at hendes bror skulle være pusher. Sara havde før set at hendes bror blive taget af politiet, og var derfor ikke overrasket hvis det skulle ske igen. Sara kiggede på hendes bror hun kunne se, at han kiggede sig omkring. Saras bror hed Abraham, og han skulle forhandle, om mange penge i dag. De mødtes ved en parkerings plads, og Abraham skulle leverer tyvetusind kilo i en varevogn. Han fik derefter en pengesæk af dem og i den lå der hundredetusind kroner til ham, men politiet havde skygget dem. Da de leverede tingene kom politiet frem. Da skurkene så politiet begyndte de alle at stikke af. Abraham løb væk, og gemte sig under en lille bro til stranden. Derfra kunne en vagt fra stranden se ham, og vagten kendte Abraham i forvejen. Vagten løb efter ham og råbte stop Abraham, men Abraham stoppede ikke han løb. De løb gennem en sti hvor folk gik Abraham løb med pengesækken i hånden, og skubbede til andre folk der stod i vejen. De løb op ad nogen trapper, og der var et hegn. Abraham klatrede op af det, men vagten nåede, at fat i hans fod. Abraham sparkede vagten i hovedet, og hoppede ned fra hegnet. Han slog ham i hovedet, og vagten faldt ned han rejste sig hurtigt op igen, og slog Abraham ned, og fik ham til at stoppe. Vagten spurgte om hvorfor han gjorde det. Abraham svarede at han havde brug for penge for han havde hverken en mor eller far kun en lille søster, som han ikke engang havde råd til at fodre. Vagten fortalte ham, at han gjorde det på en forkert måde men Abraham svarede i dette land er der ingen rigtig måde. Vagten sagde det er okay, og lod ham gå for vagten har selv været i et problem som Abraham er i nu. Vagten vidste hvordan det føltes, og han vidste også at Abraham var en god dreng så han skulle nok blive et godt menneske en dag. Abraham gemte pengesækken, og tog over til sin søster han så sin søster græde og spurgte hende, om hvorfor hun græd. Hun svarede fordi vi intet sted har, at sove og ikke har mad eller noget at drikke. Abraham fortalte hende at han havde fået nogle penge af en ven og at de nu kunne købe hus, mad og få noget at drikke. Abrahams søster fortalte ham, at det ikke var det eneste hun ville have. Hun ville også have sine forældre tilbage det eneste hun har af dem var nogle billeder hendes dukke, som hun fik af hendes mor. Abraham så ned på jorden og kunne ikke gøre noget, men de begge fik et tilbage tilbageblik på deres mor, da hun lå i sengen på hospitalet. Det var som om at hun stod der, og fortalte dem det samme som hun fortalte før hun døde. Abraham fortalte hans søster, at han troede han fik et flashback og søsteren fortalte ham det samme. Abraham kendte en mand som havde givet ham et specielt tilbud til et hus. Abraham havde råd til huset, så han købte det, men alt var ikke perfekt endnu. Han syntes at der var noget underligt ved Saras dukke han vidste bare ikke hvad. Det var som om dukken talte til ham, og det lød som hans mors stemme. Abraham ville spørge hans søster, om hun også kunne høre dukken tale. Men han syntes, at han var blevet skør så han ville slappe af i et stykke tid. Sara sad på sit værelse som hun lige havde fået, og tænkte på sine forældre. Hun tænkte på hvorfor, at de var væk og hvorfor det lige var dem begge som var væk. Hun kiggede ud af vinduet, og så på park hvor børn der legede og hyggede sig med deres forældre. Hun spekulerede også over, at de fleste børn som havde mistet deres forældrehavde kun mistet en af dem, og ikke dem begge. De begge syntes at de havde et meget dårligt liv, og at der skete meget mærkelige ting. Abraham kunne godt se, at der skete noget ved Saras dukke det var, som om at dukken var et væsen. Abraham så nogle gange dukken bevæge sig, Sara ledte også efter dukken nogle gange for den blev på mystik vis væk. Dukken skiftede også nogle gange øjne. Sara fortalte hendes bror, at hun troede deres mor eller fars sjæl var inde i dukken. Abraham sagde, at det er noget vrøvl og sådan noget kan ikke ske. Sara sagde at hendes veninder siger nogle gange kan dukker godt få menneskelige egenskaber hvis man har mistet sine forældre. Abraham fortalte hende at det er sikkert nogle myter, men de måtte holde øje med dukken for den underlig. Nogle gange da de efterlagde dukken, og kom hjem så de at der lå en køkkenkniv ved dukken. Der skete mange underlige ting med den dukke, og Sara troede at hendes mors sjæl var inde i den hun vidste bare ikke hvad dukken mente de skulle gøre. Dukken mente, at de skulle tage den med overalt, så da de var gået hjemmefra lå der et stykke papir på dukken hvor der stod ”tag mig med jer overalt”. Sara troede straks, at det var deres mor og det troede Abraham også for hun sagde altid, at hun vil med dem overalt. Så de tog dukken med overalt hvor de gik. De begyndte at tale til dukken, og Sara begyndte også at lege meget med den. Sara begyndte i skole, og tog dukken med sig lige meget hvor hun gik hen. Abraham fik sig et job hos en knallertmekanikker, og købte nogle aktier i et stort firma. Efter noget stykke tid stig aktierne meget højt, og Abraham solgte dem for mange penge. Han åbnede sit eget knallertfirma, og fik det godt selvom deres mor var væk. Men de kunne stadig ikke komme over deres forældres død og det ville de heller aldrig gøre.
Det er gratis at oprette en konto