Analyse af Jan Sonnergaards 'Bananfluerne'

Novellen ”Bananfluerne”, skrevet af Jan Sonnergaard, fra novellesamlingen ”Jeg er stadig bange for Casper Michael Petersen” udgivet i 2005. Novellen fortæller om forholdet mellem hovedpersonen, en ung mand, og hans underbo.

Novellen handler om en ung mand, som flytter ind i en lejlighed, og hans forhold til underboen. Den unge mand kan høre alt der foregår hos underboen, og finder hurtigt ud af hvilken rytme hun har, med det forskellige mænd hun har sex med. Han overvejer flere gange om han skal gå ned til hende, men han gør det aldrig. Efter et års tid bliver larmen for meget og derfor sender han et brev til ejendommens administration, hvorefter han flytter hjem til mor og far. Han bor dog kun hjemme et par måneder, så flytter han tilbage i lejligheden. Da han er flyttet tilbage, ser han underboen for første gang. Hun fortæller ham, at hun nok skal lade være med at larme mere. Underboen holder ord, men et halvt års tid senere begynder der at dukke bananfluer op i den unge mands lejlighed. Lidt senere kommer en politibetjent, som fortæller at underboen er død, og det har hun været i omkring et halvt år.

Sonnergaards valg af jeg-fortæller betyder at man som læser kommer meget tæt på hovedpersonens oplevelse af både sig selv, omgivelserne og underboen. I novellen læser vi hele tiden hovedpersonens tanker og følelser, hvilket giver os mulighed for at analysere hvilket slags person han er, men også for at leve os mere ind i historien. Novellen gør også brug af de forskellige fremstillingsformer. Det første afsnit i historien, som er på side 129, linje 1-12, er en beretning, mens der står en situation da hovedpersonen møder Tina for første gang (ss.133-134, ll.18-17). Man kan også finde replikker og beskrivelser i historien. Novellen er dog generelt skrevet i beretning, men når Sonnergaard blander det lidt op med de andre fremstillingsformer, bliver det mere interessant at læse. Novellen er delt op i tre afsnit. Den første del er hvor hovedpersonen flytter ind i lejligheden og finder ud af de forskellige rutiner underboen har. Den andel del er hvor hovedpersonen sender en klage og flytter hjem til mor og far. Sidst, men ikke mindst er der den tredje del, hvor hovedpersonen flytter tilbage i lejligheden og hvor underboen er stille. Novellen er skrevet kronologisk, og i datid. Selve historien strækker sig over en periode på ca. et halvandet år, hvilket jeg kan se eftersom han for første gang bor i lejligheden i ca. et år. Anden gang bor han i lejligheden i ca. et halvt år inden han får af vide at Tina, underboen, er død. Novellen foregår helt tydeligt i årene efter 2000 i udkanten af en storby. Kvarteret lejligheden ligger i er slum og husene er i dårlig stand. Lejligheden er jo også i meget dårlig stand; Malingen skaller af i opgangen, vinduesfugerne er ikke tætte og der er meget lydt. Udover det er lejligheden ret billig, nok fordi ingen vil bo i den, pga. standen og miljøet. Alt dette kan tyde på, at der nok ikke er nogen som tænker på denne by, altså folk er ligeglade. Jeg tænker det kan være fordi det er et kriminelt område. Vi får af vide at byen har et dårligt rygte og betjenten siger også at Tina har været kriminel, så kriminalitet ser ikke ud til at være unormalt. Dog er hovedpersonen i chok og siger kun ”Hold op!”, da betjenten fortæller at Tina var kriminel og er død. Jeg tænker grunden til hovedpersonen er overrasket i modsætning til at tænke det var normalt at Tina var kriminel, er at hovedpersonen har været meget tæt på Tinas privatliv og kan derfor ikke forestille sig det.