Analyse af H.C. Andersens 'Klokken' og romantikken

Kunsteventyret klokken er skrevet i år 1950 af den danske forfatter H.C. Andersen. Kunst eventyret handler om en tilsyneladende ukendt klokke, som ringede solen ned. Ingen i byen vidste hvor klokken befandt sig, ud over at den var et sted dybt inde i skoven. Størstedelen af handlingen finder sted på en konfirmationsdag, hvor et hold konfirmander beslutter sig for at finde klokken. En kongesøn og en fattig konfirmand finder til sidst ”klokken” oppe i de allerhøjeste klipper. Der sidder de hånd i hånd, mens de hører klokken over dem. Jeg har valgt dette prøveoplæg, da jeg mener, at dette eventyr er et klassisk eksempel på en tekst fra romantikken, samtidig med, at forfatteren H.C. Andersen er en af de forfattere, der karakteriserer romantikken bedst. Eventyret lægger op til en masse fortolkning, og kan sagtens tolkes som et portræt af H.C Andersens eget liv. Kunsteventyret indeholder også en masse klassiske træk fra eventyrgenren, som for eksempel modsætningen mellem rig og fattig, barn og voksen, og så videre.

Elev underskrift

Lærer underskrift

Disposition for den mundtlige prøve

Tid

Universal romantikken

Genre

Genre bestemmelse

Genre træk

Handling

Handlingsforløb

Oplæsning

Komposition

Sprog

Personkarakteristik:

Kongesøn

Fattig dreng

Konditor

Miljø:

Oplæsning (1)

Byen

Skoven

Fortolkning

Oplæsning (2)