Uddrag fra opgaven
Naturen i litteraturen Naturen i litteraturen havde sin storhedstid i romantikken. Forfatterne blev fremstillet som genier, fordi de havde evnen til at igennem litteraturen beskrive hvordan, at man vha. af panteismen så gud i alt. De begyndte langsomt i universalromantikken (1800), at skrive hvordan der indirekte var en dybere mening bag alt, og hvordan det nye begreb ”sublime” blev et værktøj til, at beskrive religiøse oplevelser. Forfatterne prøvede at se igennem den materialeverden i forsøg på, at vække en skjult mening. De danske forfattere dyrkede samtidig også forestillingen om, hvordan det guddommelige var overalt og især i naturen. Især vores
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang