At leve som ung i nutidens Danmark, er ikke på lige vis som for bare 25 år siden. Ting ænd-re sig. Omgivelser ændres. Ja, hele verden ændre sig. Det samme gør folket. Dybest set, er den udvikling, der er i gang, en de ældre generationer kan have svært ved at forholde sig til. Alligevel, gør mange et forsøg på, at tilpasse sig det senmoderne samfund. Men ikke alle kan være en del af det.
Den enkelte unge, er fuldkommen forandret. Jeg selv, tænker tilbage på mine yngste år, som værende fuld af leg og sjov. Hvert frikvarter, kunne man altid finde på noget fantasifuldt og sjovt at lave. I fritiden, var vi mange samlet forskellige steder til forskellige aktiviteter, hvor vi havde sjov med hinanden. Dette har allerede ændret sig nu. Af en alder af femten år, er li-vet allerede komplet forandret. Jeg oplever ikke længere den samme fantasi, og de samme muligheder. Jeg oplever et større pres, flere forventninger og flere krav. Kravene stilles en-ten til sig selv eller fra de omgivelser man omgås i. Jeg mener, at nutidens unge tvinges til at tage et stort ansvar i en tidlig alder.
Barndommen, og ungdommen for den sags skyld, er kortere, end for bare 30-40 år siden, da mine forældre var børn. Når jeg hører de fortæller om deres barndom, ser jeg ikke en stor lighed med min. Deres klatreture i træerne, deres lege i skolegår-den og deres samvær, var-ede længere tid, end det har gjort for mig. Og endnu længere end for min søster, som nær-mere lever i en teknologisk verden.
Det er gratis at oprette en konto