1 / 3 sider - klik for at bladre

Identitetsdannelse: barndom og ungdom

  • Dansk
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Identitetsdannelse: barndom og ungdom er en dansk-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 3 sider (1.423 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 26. august 2019.

Redegørelse for identitetsdannelse i det senmoderne samfund, med fokus på barndommens grundsten og ungdommens udvikling. Opgaven diskuterer, hvordan sociale funktioner og forældres indflydelse former identiteten. Indeholder en analyse af Kim Larsens sang 'Dengang da jeg var lille' som eksempel på barndommens vilkår.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Analyserende essay om identitetsdannelse i det senmoderne samfund med inddragelse af Kim Larsens sang. Giver god inspiration til emnet.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • barndom
  • dengang da jeg var lille
  • identitetsdannelse
  • kim larsen
  • personlig identitet
  • sanganalyse
  • senmoderne samfund
  • social arv
  • ungdom

Identitet, ordet identitet er et ord som der findes mange slags af, det er noget der kan være svært at finde, men noget alle stræber efter at finde. Jeg selv, har til tider meget svært ved at finde min egen identitet. Der er så mange valgmuligheder om, hvem jeg kan være og blive til, jeg kan gøre lige hvad jeg vil, for at blive den jeg vil være. At skabe sin identitet før i tiden har måske været lettere, da det var svært at bryde den sociale arv, det var ikke noget man gjorde. Derfor havde man lidt den samme fremtid som sine forældre, og identiteten var på den måde lettere at finde. I det senmoderne samfund handler det om at være helt sin egen, og skabe sin helt egen identitet, ud fra de muligheder samfundet giver. Man danner sin identitet gennem hele livet, grundstenen til ens identitet bliver dannet i ens barndom, her er det ens måde at være på der så småt begynder at ligge fast, herefter kommer der så småt måder at agere på, samt ens holdninger og erfaringer der er med til at danne videre på ens identitet op gennem teenageårene og videre op i voksenlivet. I det senmoderne samfund er der i langt højere grad også kommet udlejring af sociale funktioner, hvilket også gør, at man allerede fra barnsben kommer ud og lærer andres måde at være på og agere på, end man gjorde før i tiden, hvor det ikke var unormalt at en mor var hjemmegående for at passe børn eller, at børnene skulle klare sig selv, og man på den måde blev påvirket meget mere, end man i dag gør af ens forældre, dog er det stadig dem der har den største indflydelse på ens grundsten af identiteten. Hvis man kigger på Kim Larsens sang Dengang da jeg var lille skriver han også i strofe 6, at hans forældre var på kro. I 1940erne var det ikke unormalt, at man engang imellem skulle passe sig selv, hvis ikke lige mor var hjemme til at passe på en og ens søskende. Lyrikken er episk, den fortæller om en jul da Kim var lille. Den er i bunden form, da der er tre verselinjer i alle stroferne undtagen strofe tre, i mange tilfælde rimer verselinje 4 med verselinje 4 i strofen efter, dog er der almindelig mundtlighed i strofe 2, 5 og 6, her skrives der grined´, skinned´og spilled´. Miljøet den er skrevet i, er et fattigt miljø, Kim voksede op i en fattig familie, hvor de voksne tager på kro. Det giver også en virkning på ham, eftersom han som voksen selv tog meget på kro, og gjorde helt frem til det sidste. I den her sang får han alligevel sin barndom til at lyde rigtig god og hyggelig. Han ser måske også tilbage på det nu, og indser, at man som lille altid så tingene meget mere positivt end man gør når man bliver lidt ældre. Man havde heller ikke noget at bekymre sig om, som et lille barn, man rendte rundt og legede, men man havde ikke ting man skulle tage stilling til, som når man er voksen. Så, når han ser tilbage på verden da han var lille, var den god og vidunderlig, man skulle egentlig bare hygge sig, uden at bekymre sig og tænke for meget over tingene. Udover barndommen, spiller ens ungdom også en stor rolle af ens identitet. I hans sang hvileløse hjerte handler om at komme ud og være ung, ud og opleve nogle ting man normalt ikke ville opleve. Man skal lidt gribe chancen når man har den og er ung, hvor man ikke skal forpligte sig til noget. At skabe en masse minder og få nogle oplevelser med i rygsækken. Den her sang bruger ligesom Dengang jeg var lille almindelig mundtlighed her, står fx be´r, ku´ by´n, bli´r og sku´. Den er brygget op af 6 strofer, med fire verselinjer i stroferne, der gælder ikke det samme for omkvædet. Her er parrim, hvor første og anden verselinje rimer, og tredje og fjerde rimer, undtagen i omkvædet, derfor er den bunden form. Udover det bruger han besjæling allerede i første strofe, verselinje et, hvor der står Der hvor kirkerne de raver op i himmelen. Jeg synes, at Kim Larsen gennem hans sange prøver at vise, at det er her man ikke rigtig skal bekymre sig, man skal nyde tilstedeværelsen uden at tænke over konsekvenser og fremtiden. I Dengang da jeg var lille virker det hele så bekymringsløst, ligesom det burde være i en barndom. I Hvileløse hjerte handler det om at komme ud og opleve verden, være ung og dum, men også, at finde ud af hvor man egentlig passer bedst ind i samfundet. Jeg er selv meget enig med teksterne som han har skrevet, ens barndom skal være tryg og skal være med til at skabe det helt basale af ens identitet. Det er vigtigt, at man som person får lov til at udfolde sig, sin kreativitet og fantasi. Man skal ikke stoppes med ord som tænk over konsekvenserne og det vil du fortryde, det er vigtigt man kommer ud og lærer det selv, lærer at kende grænsen, lærer at slå sig m.m. Vi er som mennesker lettest påvirkelige i vores barndom, og derfor vil nogle ting omkring vores personlighed allerede ligge helt fast efter nogle få år. Op i ungdomsårene er normerne så småt ved at ligge fast, man ved hvad man må og ikke må, og begynder at tænke over, hvad konsekvenserne egentligt er, inden man foretager sig en forkert handling. De her to perioder er med til at danne grundlaget for vores identitet, de giver os en hel masse erfaringer, både på godt og ondt. Altså er det vores habitus der er blevet dannet af vores vaner gennem vores opvækst, og er meget dominerende for, hvem vi bliver til, når vi bliver ældre. Søgen efter ens identitet er et kæmpe tema, som mange vælger at komme ind på, da alle kan relatere til det. I Kims sang Hvileløse hjerte, handler det jo som sagt om at finde sin plads i samfundet, og komme ud og opleve verden, og derfor vil jeg gerne perspektivere den til Tre slags som er skrevet af Dorthe Nors. Det handler om tre fyrer fra Jylland, hvor den ene flytter til København og finder sin plads i samfundet der, med et godt job. Hans venner fra Jylland, finder det ikke super fedt, at han er flyttet væk fra dem, og har fået succes derovre. Her er der en stor sammenligning mellem de to tekster. Det er også det med at tørre at tage skridtet, og bryde mønsteret end det alle andre gør, af ens venner og familie. Derudover er der Tove Ditlevsens digt Barndommens gade, II, her er der det meget positive og taknemmelige syn på barndommen, når hun ser tilbage, og det samme har Kim Larsen i hans Dengang da jeg var lille. Altså i dagens Danmark i det senmoderne samfund er der mange der mener, at det er sværere at danne sin identitet. Det skyldes at man ofte vil bryde den sociale arv da man bliver påvirket fra barnsben af andre personer end ens familie da der er en stor tillid til eksperterne dermed ud lejring af de sociale relationer såsom dagpleje, børnehave og sfo. Hermed reflekterer man også sig selv i flere forskellige personer, det er ens handlinger, tanker, følelser m.m. man afspejler i andre, for at se, om man er lig så god, men også for at blive inspireret af andre, dette sker både bevidst, men også ubevidst. Og på grund en meget mere teknologisk tid er det ikke kun ens vennekreds og familie, men også kendisser og andre man ser over de sociale medier man spejler sig selv i. Dette kan give et meget usandsynligt syn på sig selv, og det kan derfor gøre det endnu sværere at finde sin helt egen identitet.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver