Man kan udregne elasticitet m.h.t. indkomst, priser og konkurrence (priskrydselasticitet).
Indkomstelasticitet
Er udtryk for forbrugerens følsomhed m.h.t. indkomstændringer. Hvis ens indkomst ændrer sig, får man andre forbrugsmuligheder og derfor købe andre varer (dyrere eller billigere end man plejer). Dvs. man antager, at en indkomstændring (positiv/negativ) vil betyde en forbrugsændring (positiv/negativ)
Indkomstelasticitet angiver, hvor mange procent efterspørgslen efter et bestemt produkt ændrer sig, når indkomsten bliver ændret med 1 procent.
Hvis efterspørgslen efter f.eks. ferierejser stiger med 10%, når indkomsten stiger med 5%, er indkomstelasticiteten 2.
Ved elasticitetens numeriske værdi angives dens styrke.
Ved indkomstelasticitet afhænger fortegnet af karakteren af godet.
Når den numeriske værdi er mindre end 1, taler man om, at efterspørgslen er uelastisk. Varer i denne kategori er nødvendighedsvarer/dagligvarer, som forbruget af ikke ændres ved en indkomstændring.
Når den numeriske værdi er større end 1, taler man om, at efterspørgslen er elastisk. Når efterspørgslen er elastisk, er det varer, hvis anskaffelse er afhængig af udviklingen i indkomsten. Der vil ofte være tale om luksusvarer.
Når elasticiteten er positiv, vil det betyde en stigning i forbruget af produktet, mens elasticiteten vil være negativ, hvis forbruget falder, eller hvis en vare udskiftes med en dyrere.
Desuden kan elasticiteten indenfor forskellige produktgrupper variere. Efterspørgslen efter rugbrød kan godt være uelastisk, men elastisk inden for gruppen, fordi man f.eks. vil skifte fra bagerens rugbrød til et fabriksfremstillet rugbrød, hvis ens indkomst falder. Her er der ganske vist tale om efterspørgselselasticitet.
Det er gratis at oprette en konto