Uddrag fra opgaven
Kuverten og Papiret ... Han følte det som en evighed, selvom hun blot var lagt forsigtigt i skuffen for få minutter siden. Hun lå midt i skuffen, og lyset fra nøglehullet skinnede på hendes smukke blanke papir. Han vidste ikke engang, om hun havde fået øje på ham. Han ville så gerne snakke med hende, men hun var jo så fin. Ville hun mon overhovedet snakke med ham? Han havde de skarpeste kanter og hun, ja hun havde de mest vidunderlige bløde kanter. Hendes papir var af det fineste og dyreste. "Jeg er den største kvindekender i hele skuffens historie.
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang