Det håndlavede papir

”jeg er håndlavet af papirmesteren ham selv. Hver enkelt blomst på mig er specielt lavet af det fineste tynde papir og sat på med den største sirlighed. ” ”Jeg er det eneste ene og det smukkeste og mest perfekte. ” ”han har aldrig lavet noget så smukt derfor har jeg fået et pift af den dyreste parfume. ” ”Nu er jeg både det smukkeste at se på og det dejligste at dufte til. ” ”Jeg skal bruges til noget helt specielt, noget vigtig noget ingen af jer andre er ”fine” nok til.” alt dette sagde det håndlavede papir til de andre papirer og kuverter i skuffen. Den røde kuvert tænkte ” hvor er hun da smuk og sikke en dejlig duft ” Hun ville passe perfekt til mig et lille buk og vupti og så er vi et par.” Han kiggede drømmende på hende men hun så ham slet ikke. ”Hvorfor kigger hun ikke på mig?” Skuffen, saksen, blyanten, papirerne og kuverterne kunne efter nogle dage ikke holde ud at høre mere på det håndlavede papir. ingen ville tale med hende, kun den røde kuvert gjorde alt for at gøre det håndlavede papir opmærksom på at han var der i skuffen, og at han var forelsket i hende. Hver gang skuffen blev lukket op,håbede saksen, blyanten, papirerne og kuverterne på at det var deres tur til at komme ud af skuffen og blive brugt, heller en tur i printeren eller i postkassen var beder end at høre hvordan det håndlavede papir skrålede om hvor smukt hun var. En dag blev skuffen åbnet og en stemme sagde ” nej hvor er det et smukt stykke papir og hvor dufter det god, kan jeg få det?” Det håndlavede papir sagde til de andre ting i skuffen ” se mig hvad sagde jeg, jeg skal nu bruges til noget helt specielt måske sendes til en pigens kæreste eller bedste ven i en smuk kuvert med silkepapir inden i. den røde kuvert tænkte ” åh nej se mig - tag mig. Det håndlavede papir blev taget op af skuffen og blev lagt på skrivebordet. der lå det dag efter dag, solen skinnede på det, det blev støvet og det begyndte af falme. Det tænkte ”jeg er snart falmet og grimt, min duft er snart væk. Men en dag blev det taget op og det tænkte ”nu skal jeg, bruges til at skrive på” men nej den store saks blev taget op af skuffen. Papiret skreg ” nej nej gør det ikke ” men saksen hørte intet den store saks kæber skar med lethed igennem papiret først en gang og så en gang mere. Hun kunne ikke gøre modstand for saksen var for stærk, hun skreg og skreg men ingen ville hjælpe. Det håndlavede papir var nu en stak små blomster der lå på skrivebordet natten over. Næste morgen blev den røde kuvert taget op af skuffen og åbnet. De små blomster blev lagt i den røde kuvert.