Fængselsstraf og resocialisering af kriminelle

Hvordan påvirker fængselsstraf de kriminelles resocialisering?

Et menneske fødes ind i en etableret verden, hvor normer og sanktioner forventes at blive håndhævet. Tilegnelse af samfundet er derfor essentielt for det enkelte individ. Uden socialisering og internalisering ekskluderes individet og kan risikere at havne i kriminalitet. Som et retssamfund forventes det, at Danmark har lov og orden i højsædet. Dog svæver de nutidige fængsler mellem en grænse. En grænse, der på den ene side operer med en retsfølelse, hvilket indebærer minimumsrettigheder, frihedsberøvelse, magt og lidelse. På den anden side af grænsen har de debatterede emner, resocialisering og prævention, sneget sig ind. Det handler i højere grad om at forebygge den kriminelle løbebane – nemlig at resocialisere de kriminelle. Vi ønsker derfor at undersøge, hvordan fængselsstraffe påvirker de kriminelles resocialisering?

Hvilke forhold kan blokere resocialisering for den kriminelle?

Fængslet skal ikke blot være stedet, hvor man opbevarer de kriminelle. Men stedet, hvor man forbedrer og udvikler de indsatte. Men er det sig gældende i de nuværende fængsler? Undersøgelser foretaget af Kriminalforsorgen viser, at tilbagefaldsprocenten for kriminelle, som havde afsonet deres straf i fængsel, var generelt højere end kriminelle, som havde afsonet deres straf på anden vis. ”Virkeligheden er, at man parkerer mennesker i det tidsrum de afsoner, for så at straffe dem yderligere, når de kommer ud,” understreger Jack Jönsson i debatartiklen ”Straffen fortsætter længe efter man har forladt fængslet”. Han mener, at faktorer som manglende uddannelse er kritiske i forhold til resocialisering. 80% af de indsatte modtager ingen undervisning i løbet af deres afsoning. Derudover mener de resterende 20%, der modtager undervisning, at kvaliteten af den er utilfredsstillende. Hvis fangerne fik en uddannelse under deres fængselsforløb så ville det både gavne dem selv og samfundet. For er det ikke mere praktisk, at de indsatte bruger deres tid fornuftigt i deres afsoning? På denne måde kan de lettere blive en del af samfundet, når de kommer ud på den anden side. Fængslet har jo ikke til formål, at løslade fangerne, så de er dårligere stillede end da de blev dømt. Men når det er sagt lyder spørgsmålet, om hvorvidt de danske arbejdsgivere og ligeledes samfundsborgere har interesse i at ansatte eller bruge tid med personer, der har en plet på deres straffeattest. Det er på alle måder en blokering for resocialiseringsprocessen, hvis arbejdsgivere fravælger kriminelle på grund af deres fortid.