Spiringsevne og vækst hos plantefrø

[NAVN A] 3.AGruppemedlemmer: [NAVN C], [NAVN B] og Anne

D. 20/11-2015

FormålForsøgets formål er at undersøge alkohols virkning på spiringsevne og vækst hos plantefrø.

Hypoteser:Vi forventer at jo mere alkohol der er i petriskålen med karse, jo mindre vil karsen vokse, da alkohol er et giftstof som bla. skulle hæmme væksten af karsen.

TeoriEn plantecelle har en cellevæg der består af fibre. Hvor i mod dyreceller ikke har en cellevæg.Inde i plantecellen er der en cellemembran, midtlamel, mitokondrier, kloroplastre og cellekerne og cytoplasma. Den måde planter vokser på, er ved hjælp af fotosyntese, som foregår ved at planten bruger kuldioxid og vand til at lave glukose og ilt ved hjælp af solens lys. Fotosyntese foregår i grønkornene.Hvis man vil måle hvor giftigt er stof er, udsætter man sine forsøgsorganismer for stigende doser af stoffet, alkohol i vores tilfælde, og måler hvordan de reagerer. Dette forsøg er en oplagt måde, hvor på man kan måle giftigheden i et stof, uden at udsætte forsøgsdyr for giften.Alkohol (C2H5OH) er en gift, som bla. er væksthæmmende. F.eks, er alkohol væksthæmmende for fostret, hvis moderen d[NAVN C]r alkohol. Alkohol kan også være skadeligt for fostrets metabolisme og forårsage neurologiske skader.Nogle giftstoffer akkumuleres, men det gør alkohol ikke. Alkoholen som gift, diffunderer ind i cellerne fordi der er mere alkohol uden for kernen, end der er inde i kernen. Når alkohol så er inde i kernen, bliver H2O-Koncentraionen lavere inde i kernen, og så diffunderer vand ind i kernen, altså sker der osmose. En passiv transport, hvor vandet bevæger sig ved diffusion fra høj væskekoncentration til lav væskekoncentration. Der er mere vand og alkohol, rundt om frøet end der er inde i frøet, og derfor vil vandet og alkoholen diffunderer igennem frøets celle som får frøet til at sprænge. Når alkohol nedbrydes hos mennesker sker det hovedsageligt i leveren fordi det er her størstedelen af enzymet ADH befinder sig. Alkoholen vil blive metaboliseret af leverceller, og den proces der foregår her er hvor alkohol først omdannes til acetaldehyd og dernæst acetat. Acetat bliver herefter ført tilbage ud i blodet, hvor det vil blive optaget af celler rundt omkring i kroppen, og cellerne vil dernæst forbrænde acetat til kuldioxid og vand. Metaboliseringen fjerner omkring 90% af alkoholen, hvoraf de sidste 10% kommer ud som sved, urin og udånding. Giftstoffer der kan ophobes, kan være PCB’er. PCB opløses let i fedt, og ikke i så stor grad i vand, og derfor kan stoffer ophobes i store mængder i fedtholdige væv, som lever og nerver, og skade vitale livsprocesser.Karsespirerne skal stå i mørke, da det er et signal til frøet om at det stadig er i jorden, og derfor skal bruge alt sin lagrede energi på at vokse op til overfladen, hvor efter fotosyntese så kan begynde før energiressourcerne i frøet er opbrugt. Fotosyntese: 6CO2 + 6H2O +lys C6H12O6 + 6O2. Spirerne vokser altså meget længere i mørke end i lys. Når spiren så kommer op i lyset, retter kimbladene sig op, så de kan få mest muligt ud af sollyset. Hvis frøene ikke opbevares i mørke, er der en helt anden faktor der spiller ind, nemlig lys, hvilket vil gøre, at frøet ikke behøver at bruge alt sin lagrede energi på at vokse til overfladen, fordi det blot kan lave fotosyntese.MaterialerKarsefrøSmå 10 ml glas, 5 stk.Vandfast penPincetter med flad spidsMåleglas eller pipette, mindst 5 mlToiletpapir eller køkkenrulleSakseSpatler eller træpindePetri skåle, 5 stk.Lille pasteurpipetteMørk plastickasse med låg, mindst 20x30 cmLommeregner96% alkohol i lille beholder (5-10 ml)Demineraliseret vandLineal eller milimeterpapir