Forrige Side af Analysemodeller
Næste Side af Analysemodeller
Side 1 af 25

Analysemodeller

   
Fag: Dansk
Uploadet: 19/01/2016
Klassetrin:9. klasse
Antal sider:25
Filinfo: pdf-formatpdf-format (347KB)
salmaahmedjibrilabdi gav 4.9 stjerner af 5 Log ind for at downloade Analysemodeller
Skribentens beskrivelse af Analysemodeller
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Sagprosa 3 Novelle og Roman 5 Lyrik 7 Eventyr 8 Folkeviser 11 Billedanalyse 12 Reklame 14 Musikvideo 16 Film 17 Tegneserie 20 Computerprogrammer 21 Undervisningsmateriale 22 Bilag 1 23 Bilag 2 23 Sagprosa Sagprosatekster udtaler sig om virkeligheden og har deres sandhedsværdi i forhold til virkeligheden (tekster der udtaler sig om sagforhold). Disse udsagn om virkeligheden undersøges i argumentationsanalysen (lat. argumentum = bevis). Man bruger argumentation for at overbevise andre om at det man siger er rigtigt. Argumentationsanalysen analyserer hvordan en afsender argumenterer for sine udsagn. Desuden interesserer sagprosaanalysen sig for kommunikationsanalyse: 1. Hvem siger 2. Hvad til 3. Hvem i 4. Hvilket medium (herunder genre) under 5. Hvilke forhold med 6. Hvilken hensigt og med 7. Hvilken effekt. Kommunikationsanalyse: 1. Afsenderens forudsætninger, hensigt og kendskab til modtageren, herunder hører de tanker afsenderen gør sig om sin modtager (det afslører sig i det valgte sprog, adaptation, et fagsprog afslører en adressat. 2. Modtagerens interesser og forudsætninger 3. Beskrivelse af meddelelsen, indhold, form og sprog. 4. Beskrivelse af kommunikationenssituationen, herunder støj (dvs. forstyrrelser) 5. Kommunikationsform: envejs-, tovejs-, nær- (hvor der foregår meget ved siden af det verbale sprog: mere eller mindre bevidst kropssprog, gestik, mimik ol.), fjern- (der måske skal have høj grad af redundans fordi der ikke kan stilles kontrolspørgsmål: hvad mener du?) Argumentationsanalyse Argumentation drejer sig som nævnt om den måde hvorpå afsenderen forsøger at overtale modtageren. Det kan dreje sig om følgende: 1. Stofselektion (stofudvælgelse) 2. Komposition (den rækkefølge stoffet ordnes i) 3. Argumentationskneb (Claus Pico Stæhr: Lærerens håndbog i tekstarbejde gør meget ud af dette punkt i analysen, se afsnittet om Faktiske tekster, i min udgave s. 86). Det er umuligt at huske alle kneb, vælg evt. nogle stykker ud som du kan bruge, f. eks. autoritetskneb, ekspertkneb, historiekneb, idolkneb, mængdekneb. 4. Retoriske spørgsmål, dvs. spørgsmål der besvarer sig selv eller som spørgeren selv besvarer. Eks.: Har du vundet dit kørekort i tivoli?! Mon ikke de fleste føler ligesådan?! Bemærk at retoriske spørgsmål kan afsluttes med enten spørgsmålstegn eller udråbstegn. Det siger noget om deres væsen. 5. Emotiver/værdiladede ord, i skolen kaldte vi dem + og - ord. Du kan lytte dig til holdningen hos afsenderen ved at se på hvad han bruger plus - ord om og hvad han bruger minus - ord om. 6. Agentivstrygning (Det forlyder fra pålidelig kilde, Det forlyder fra Hoffet. Vi får ikke agens at vide. Agens er den person der gør noget. Hvem siger……? Andre former er: man, kredse, mange, nogle 7. Argument og konklusion. Nu må du altså have fat i PHN!!! 8. Postulater, en påstand der ikke er bevist, og som måske er vanskelig at bevise. 9. Argumentationsord: fordi, altså, derfor, så, nemlig, thi, da, eftersom, følgelig, heraf følger at ol. 10. Generaliseringer. 11. Argumentation med metaforik (foråret i Praha 1968), i familie med emotiver. Der bruges positive eller negative billeder. ARGUMENTATIONSANALYSEN FØRER FREM TIL AT BESTEMME TEKSTENS HOLDNING. Sprogbrugsanalyse (sproglig -stilistiske forhold) Sprogbrugsanalysen er en analyse af den måde sproget bruges på i teksten. 1.a. Symbolfunktion (tekstens hensigt er hovedsagelig at informere og orientere, altså sagforholdet: artikler, reportager rapporter, oversigter, referater, lærebøgerm.m.), b. symptomfunktion (tekstens hensigt er hovedsagelig at debattere og vurdere, altså at udtrykke afsenderes holdninger: politiske taler, valgpropaganda, mange annoncer og reklamer, kronikker, kommentarer, læserbreve, ledere, anmeldelser m.m.), c. signalfunktion (tekstens hensigt er hovedsagelig at styre og vejlede: love, bekendtgørelser, testamenter, brugsanvisninger, kontrakter, blanketter, vejledninger, kvitteringer, opslag, opskrifter, selvangivelser, telefonbøger m.m. Bemærk ordet hovedsagelig for en tekst kan fint placeres i flere funktioner, f. eks. en del sammenfald mellem signal- og symbolfunktion. 2. Bred eller snæver, åben eller lukket kommunikation. De to sæt begreber dækker her det samme. Åben og bred betyder letlæselig: alm. ordforråd, forholdsvis enkle sætningeskonstruktioner. Snæver og lukket betyder fagterminologi, gamle eller fremmede ord eller på andre måder vanskelige ord. Lange knudrede sætningskonstruktioner, f. eks. juridisk sprog/kancellistil. 3. Ordstof: fagterminologi, slang, jargon. Ordstoffet siger ofte noget om hvem afsenderen forestiller sig som modtager af teksten. 4. Symboler og metaforer: få eller mange. 5. Syntaktiske forhold: lange besværlige sætninger, korte sætninger. Syntetisk eller analytisk sprog 6. Talesprog eller skriftsprog. 7. Lix: antal ord + antal ord på mere end 6 bogstaver x 100 = Lix antal punktummer antal ord Lixtabel: 20 meget let 30 let 40 middel 50 svær 60 meget svær Novelle og Roman Præsentation at tekst: Titel, forfatter, og genre (udgivelses år)+ første oplevelse af teksten Gengivelse af handlingen: (Fabel): Kort gengivelse af (kronologisk) handling. Tid: Hvor lang tid strækker handlingen sig over ? Tidstypiske træk f.eks. 70 ’ernes hippiekultur Personkarakteristik: Ydre- og indre person beskrivelse. - hoved- og bipersoner - fremstilles de positivt eller negativt - gennemgår en eller flere personer en forandring - personernes indbyrdes forhold - findes der arketyper i teksten Sted/miljø beskrivelse: Hvor og i hvilket miljø foregår historien ? På hvilken måde anvendes disse beskrivelser ? - til at beskrive personer - til at angive en stemning Fortælleteknik: Der er altid en fortæller i historien, der er forskellig fra forfatteren. En stemme der fortæller historien. F.eks. en lille pige, hvor hele handlingen ses igennem hendes øjne. ”Jeg”-fortæller Et jeg taler i teksten. 3. personsfortæller Et han eller hun taler i teksten. De fire fremstillingsformer - Beretning ”hvad sker der?” - Beskrivelse ”hvordan ser det ud?” - Kommentar ”hvordan skal det forstås?” - typisk træder forfatteren frem og forklarer hvordan en passage skal forstås. - Replik ordet overlades til en person i teksten. Sproget Er der en speciel jargon i teksten fagsprog, slang osv. Er der bestemte vendinger der bruges hele tiden. Har forfatteren opfundet nye ord. Kompositions værktøjskasse (komposition betyder: sammensætning og opbygning): Gentagelsen Er ofte betydning for forståelsen af teksten. Den (spor i teksten) siger til læseren: læg mærke til det her! Modsætninger Ses på alle planer i teksten, for eksempel mellem lys og mørke, tryghed og utryghed samt forskellige personer. Tit er det kun den ene side af et modsætningsspar der viser sig her skal I tænke jer til det andet. ”In medias res” Midt ind i tingene eller sagt på godt dansk: læseren kastes direkte ind i historien. Tit vil fortælleren så senere fortælle hvad der kom før starten af historien. Handlingens opbygning Er ikke nødvendigvis kronologisk. (Intrige) - Berettermodel (Se i Læsefrugter) Rammefortælling Typisk laver Karen Blixen en rammefortælling når hun starter med at fortælle: ”Nu skal i bare høre om den gang vi skulle jagte løver …” og så afslutter med: ”… og sådan havde vi nær mistet livet hvis ikke det var for ..”. Det lineære og I en handling hvor alt er i kronologisk rækkefølge har det cirkulære princip. historien et lineært forløb. Modsat har en tekst et cirkulært forløb når vi lander samme sted som da historien startede eller der er små cirkulære episoder igennem historien. Flash back/tilbageblik og forudgreb/forudsigelser. Intertekstualitet. Når tekststykker eller situationer ”stjæles” fra andre bøger/genre. Ordbilleder - findes der et real- og/eller et billedeplan ? - findes der sammenligninger i teksten ”…sur som en umoden citron…” ? - findes der metaforer i teksten ”Natten er en arrige teenager …” - (skjult sammenligning ” Natten er (som) en arrige teenager …”) - findes der symboler i teksten ? udtryk eller vendinger som er i stedet for almene forestillinger, f.eks.: rosen kærlighed, rød kærlighed eller død, duen fred, hesten/ hingsten lidenskab og høgen ufred/fjendtlige træk. - findes der besjælinger i teksten får døde ting menneskelige egenskaber ? - findes der personificeringer i digtet hvor abstrakte forhold gives et menneskeligt væsen, f.eks.: døden er en gammel mand. - findes der paradokser (oxymoroner) i teksten ? Vurdering/konklusion: Debat/samtale Typisk skal du se på hvad du har fundet ovenfor, her Specielt: - handlingens opbygning og forløb - forandringer - modsætninger stilles op i par over for hinanden - positive/negative fremstillinger personer, handling Vurdering tema: Hvad mener jeg teksten handler om overordnet budskab: Skriv 3-4-linier om hvilke(n) mening du mener tekste har. andre erfaringer: Har jeg erfaringer om det samme andre steder fra. personligt: - sammenlign med første oplevelse - jeg synes teksten er … Lyrik 1. Læs digtet op for dig selv - højt mindst to gange! Slå ord op. Forsøg at placere citater, faste vendinger og allusioner 2. giver titlen ledetråde til forståelsen? 3. tema - hvad drejer teksten sig om? (Tilstande, problemer, modsætninger, begivenheder, osv. 4. fortælleren: I digte er der ofte et "lyrisk jeg" - én som taler gennem digtet og udtrykker sine sansninger følelser, sindstilstande og holdninger. (Svarer nærmest til jeg-fortælleren i prosaen.) Det giver digtet et subjektivt præg - man er tilsyneladende tæt på forfatteren. • hvordan er fortælleren placeret i forhold til de fænomener, digtet drejer sig om, den omverden digtet afspejler. • hvordan forholder han sig til dette? 5. Er der betydningsfulde modsætninger, der går igennem digtet? - Prøv at finde den overordnede modsætning i digtet - den der går igennem hele teksten. Modsætningerne er ofte en god indgang til forståelse af, hvad digtet drejer sig om (dets tema). F.eks.: frihed/bundethed barn /voksen ung/gammel kvinde/mand utryghed/tryghed natur/kultur følelse/intellekt osv, osv. Form, sprog, stil... • inddelt i strofer? • metrisk? (dvs. regelbundet, rytmisk) - Ikke metrisk? (f.eks. "knækprosa"). • Rim – stavrim? (=allitterationer.) Enderim i bestemte mønstre? • Påfaldende gentagelser? - Opremsninger? - Andre påfaldende effekter m.h.t. skrivemåden? Ord og deres betydning kan være fremhævet ved: • gentagelser • rim og rytme • kontrast • placering i teksten • deres værdi • sprogsfære? - Hvilke associationer giver det? Hvilken virkning får det? Billedsprog Bruges der billeder (sammenligninger, metaforer, symboler)? (At noget (på billedplan) "forestiller" noget andet (på realplan.) 1. Symboler: dvs. faktisk forekommende ting der "bærer" betydninger • konventionelle? (kors, roser, liljer, Dannebrog, rød farve, osv.) • tekstetablerede? (Dvs. som får betydning af symbol ved deres betydning/placering i denne tekst - f.eks. i overskriften.) 2. Metaforer: dvs. sammenstilling af uforenelige elementer fra hvert sit betydningsområde. (Rosenlæber, jernhelbred, hårets ravnsorte skyer..) Fra hvilken sprogsfære hentes billederne, og hvilken betydning får de overført til realplan? Er hele digtet holdt på billedplan? (Dvs. er hele digtet et billede på noget andet?) Hvilken stemning udtrykkes i digtet? Eventyr 1. Præsentation Forfatter - Udgivelsesår - Titel - Eventyrgenre: Er det et kunsteventyr (når der er forfatter og udgivelsesår er det som oftest et kunsteventyr) eller folkeeventyr (ukendt forfatter, ukendt oprindelsesår) eller tingseventyr eller en fabel (når eventyret handler om menneskeliggjorte dyr)? 2. Resume Giv et resume (meget kort referat). Du skal kortfattet og præcist svare på: Hvad handler teksten først og fremmest om? 3. Ydre komposition Ydre komposition (opbygning) handler om tekstens ydre form. Dvs. længde (antal sider), skriftstørrelser, eventuelt andre formkarakteristika. Men mest interessant er dette, at mange eventyr, ikke mindst de der direkte henvender sig til børn, er illustreret med sort/hvide eller farvelagte tegninger eller billeder. Lav en kort analyse af disse billeder/tegninger (dvs. især billedets tema) og deres betydning for oplevelsen og forståelsen af det skrevne eventyr. 3.1. Illustrationer 4. Indre komposition 4.1. For det første er det typisk at eventyret indledes og afsluttes med henholdsvis "der var engang" og " De levede lykkeligt til deres dages ende". 4.2. Opbruddet. Handlingen sættes i gang af en konflikt, ofte i hjemmet. 4.3. Eventyret har en enstrenget handling. 4.4. Handlingens "dramatik". Spændingen stiger ved hjælp af: a. Gentagelsen, b. Forudsigelse, c. Katastrofen truer og nærmer sig langsomt, men sikkert. d. Læserens forudviden, 4.5. Er eventyret bygget op omkring "Kontrakt-modellen" (Se bilag 1) 5. Personkarakteristik 5.1. Flade, runde personbeskrivelser? Sammenfat om beskrivelserne er "flade" eller "runde", om personerne er "typer" eller "individer". Altså bliver personerne overfladisk beskrevet (en "flad", en "type") eller detaljeret, levende beskrevet (en "rund" person, et "individ"). 5.2. Personernes roller: Aktantmodellen (Se bilag 2) 6. Eventyrets fortælleregler og andre stiltræk 6.1. Indledningens hvileregel Eventyret begynder i en tilstand af dvale. Roligt bliver vi ført ind i - en ubestemt verden ("et land") - på en ubestemt tid ("der var engang") - på et ubestemt sted ("en gård ude på landet") befolket af ubestemte personer ("en gårdmand, hans kone og tre sønner"). Ubestemt betyder i denne sammenhæng, at historien i princippet kan foregå hvor som helst, finde sted hvornår som helst og ske for næsten hvem som helst. 6.2. Afslutningens hvileregel Stemningen i eventyret går igen "i dvale" i afslutningen. Til sidst berettes om hovedpersonens videre skæbne ("De levede lykkeligt til deres dages ende") og af og til om en bipersons velfortjente straf ("Den onde stedmøder rulledes i tjære"). 6.3. Afslutningsformel Til tider afsluttes et eventyr med en mere eller mindre spøgefuld afslutningsformel. ("Og havde kalvehalen været længere, så havde eventyret også været længere"). 6.4. Almindelig gentagelsesregel Handlinger eller udsagn gentages, fordi gentagelse fremmer forståelsen. 6.5. Stigende gentagelsesregel "...I den første skov var bladene af sølv, i den næste af guld og i den tredje var bladene af de klareste diamanter". Hensigten med en sådan gentagelse er at billedliggøre hvor fantastisk eller hvor forfærdelig den sidst nævnte gentagelse er ved at sammenligne med andre fantastiske eller forfærdelige lignende elementer. 6.6. "Tvillinge"reglen går ud på, at når to personer tillægges næsten de samme egenskaber og optræder i næsten samme rolle, regnes de for svagere end en enkelt. Og dette gælder uanset om det "par", der er tale om, er kødelige tvillinger eller ej. Vi kender denne regel fra Askepot, hvor Askepot viser sig at være den stærke og de to stedsøstre (dette eventyrs "tvillinger") viser sig at være de svageste. Og vi kender det fra Klods Hans og hans to "svage" brødre. 6.7. 2-talsregel To aktive personer er som regel det højeste antal i en "scene". 6.8. 3-talsregel Tre brødre, tre prøver, tre … Tretallet kan have forskellige symbolske betydninger, der har rødder i vores tusindårige kultur og historie. Tretallet er tallet for helheden, idet det rummer en begyndelse, en midte og en afslutning. Det kan symbolisere verdens tresidige natur som himmel, jorden og vandene, menneskets legeme, sjæl og ånd, dets fødsel, liv og død, livets begyndelse, midte og afslutning, fortid, nutid og fremtid. Første og anden gang kan være en tilfældighed, men tredje gang opfyldes ønsket (3.gang er lykkens gang). 6.9. 7-, 9- eller 12-talsregel F.eks. "de syv små dværge", … 7-tallet kender vi fra Guds skabelse af verden. Det tog 6 dage og den syvende dag er hviledag og blev oven i købet velsignet af Vorherre. Vi taler om verdens 7 vidundere eller underværker. Hvem har ikke prøvet at være eller håbet at føle sig i den 7. himmel? I vores kristne kulturarv nævnes de 7 hoveddyder og de 7 dødssynder: hovmod, misundelse, vrede, dovenskab, gerrighed, frådseri og utugt. 9-tallet er en mangfoldiggørelse af det helligste tal 3. 3+3+39. 3 gange 3 er 9. Hvis tretallet lægges til sig selv fire gange får vi 12. 12 kender vi fra antallet af måneder i et år. Der er 12 tegn i dyrekredsen. Dag og nat består af hver 12 timer. 13-tallet optræder ikke ofte, men kan måske referere til "de 13 verdslige dyder": Barmhjertighed, gavmildhed, flid, sagtmodighed, tålmodighed, klogskab, kyskhed, lydighed, mådehold, retfærdighed, standhaftighed, tapperhed og ydmyghed. 6.10. Forvægtsregel Denne regel hentyder til, at det næsten altid er sådan, at den person, der har højest social status, nævnes først: (Kongen nævnes før prinsen, den gamle bondemand nævnes før hans tre sønner. 6.11. Bagvægtsregel hentyder til, at den vigtigste person i fortællingen nævnes til sidst. Den broder af de 3 sønner, der nævnes til sidst er den vigtigste Han er fortællingens hovedperson. 6.12. Karakteriser "magien" i eventyret Eventyret er ofte en indføring i et "fantastisk", et magisk univers. Karakteriser "magien" i eventyret. Trylleri, magi, trolde, hekse, feer, eller dyr og ting, der tillægges menneskelige egenskaber, …? 6.13. Vers og trylleformularer 6.14. Hvilke prøver (manddoms/modenhedsprøver?), opgaver og straffe udsættes helten/heltinden for? 6.15. "Det dvælende optrin" Det er det enkelte eventyrs mest markante situation, dvs. der hvor én situation skiller sig fra de andre i eventyret, som ganske særlig vigtig. Der hvor afgørende modsætninger mødes i en bestemt og afgørende handlingssituation. Dette "møde" har tit en høj grad af intensitet og sanselighed, og der dvæles ofte ved situationen et øjeblik. 6.16. Tilpasses eventyret det miljø, det land og den egn, der fortælles i? 7. Karakteristik af sproget 7.1. Er det kollektivt sprog 7.2. Er det gammeldags sprog 7.3. Er det "individuelt" sprog 7.4. Er sproget præget af billedsproglige udtryk og vendinger? 7.5. Er der tale om både et realplan og et billedplan? 7.6. Er der anvendt symboler? 7.7. Er sproget humoristisk, ironisk? 8. Eventyrets tema og budskab 8.1. Eventyrets "modsætningsregel", dvs. eventyrets tematiske modsætninger. 8.2. Eventyrets motiv(er)? 8.3. Næres almuens drømme og håb om en ændret livssituation? 8.4. Overvej hvordan eventyret er adapteret til netop børnelæserne? Og til voksenlæserne? 8.5. Gør dig dine overvejelser over, hvor fascinationsbruddet kan ligge i forhold til et barn 8.6. Er der nogen morale i eventyret - de 13 verdslige dyder og de 7 dødssynder? 8.7. På hvilken måde kan eventyrets historie forstås som en fortælling om et menneskes udvikling? 9. Perspektivering 9.1. Fortæl om eventyrets funktion og kvalitet i forhold til dit pædagogiske arbejdsfelt. 9.2. Eller diskuter relevansen af eventyrets indhold i forhold til i dag. 9.3. Eller sammenlign eventyret med anden litteratur 9.4. Eller sammenlign med andre eventyr 10. Din oplevelse og vurdering af eventyret Folkeviser Forskellige grupper: • Ridderviser: skildrer adelens liv, familiefejder og elskov • Trylleviser: heri indgår middelalderens forestillinger om overnaturlige magter og deres indgriben i menneskets skæbne. I naturen levede hemmelighedsfulde væsner f.eks. elverne i lunden, nøkken i åen og havfruen i havet. • Kæmpeviser: henter deres stof fra nordiske sagn om kæmper og helte • Skæmteviser: gør løjer med de lavere stænder, bønder, borgerfolk og munke. • Historiske viser: overvejende uhistoriske, f.eks Dronning Dagmar og Marsk Stig Motivkredse: F.eks. lykke – ulykke, krænkelse – hævn, forbrydelse – straf. Sproget: Jævnt og ligefremt ordvalg med enkle billeder og sammenligninger. Der anvendes en række faste udtryk (klicheer) Episk – Lyrisk: Vekselvirkning mellem den fortællende grundstamme (episk) og omkvædet (lyrisk). Miljøet: Borgen, slottet, herregården (altså ikke den ”almindelige” mands miljø). Billedanalyse Beskrivelse af billedet (præsentation) 1.1 Indhold. Hvem har lavet billedet? Hvor og hvornår? (Kunstner, titel, og årstal) Hvad forestiller billedet? Hvilken slags billede er det? (F.eks. reklame, still fra film/tv, portræt, landskabsbillede, opstilling eller arkitekturbillede) 1.2 Materialer og teknik Hvordan er billedet lavet? (F.eks helt digitalt, indscannet, fotografi, oliemaleri, akvarel eller tegning) Hvorfor har kunstneren brugt denne teknik? Hvordan er billedet/dets enkelte del beskåret? Er billedet manipuleret? 1.3 Udformning Hvad er billedets indhold? (F.eks. virkelighedstro, abstrakt, fantastisk eller stiliseret) Hvordan er billedet bygget op? (Forgrund, mellemgrund, baggrund) I hvilken synsvinkel ser vi motiverne? (Normalperspektiv, frøperspektiv og fugleperspektiv) Hvordan er billedets komposition? (Er billedets vigtigste elementer placeret i midten, i den ene side, omkring den lodrette midakse, omkring vandrette linjer, ved diagonalen, i en trekant eller i "det gyldne snit?") Giver billedet illusion af at være to- eller tredimensionelt? (Ingen rumvirkning, rumvirkning ved perspektiv, overlapninger, diff. størrelsesforhold, lys/skygge eller ved farver) Hvordan er de dominerende linjer og bevægelser i billedet? (Vandrette linjer, lodrette linjer, diagonaler, blikretninger- rolige eller urolige linjer) Hvilke farver er benyttet? (lysfarver, prim/sekund. farver, komplementærfarver, lyse og mørke, kolde og varme, harmoniske?) Hvordan er lyset brugt? (Naturligt lys, modlys eller medlys, lyskilder, placering, lysmængde, hårdt eller blødt, skyggevirkning) Er der særlig stemningsskabende og/eller symbolske elementer? 2. Fortolkning af billedet Hvorfor blev billedet lavet? (propaganda, bestilling, inspiration, bogillustration, feriefoto?) Hvorfor er billedet lavet som det er? Hvilke tanker stemninger og følelser formulerer billedet? (Feks. uhygge, glæde, angst, tryghed, romantik, rædsel eller kaos. Hvilke holdninger udtrykkes?) Hvad vil billedet fortællle, kommunikere? 3. Vurdering og perspektivering af billedet 3.1 Billedets kontekst (sammenhæng) Er dets budskab lykkedes? Er billedet typisk for en bestemt tid? Udtrykker billedet en bestemt samfundsgruppes ideer? Er billedet typisk for sit medie? 3.2 Vurdering Hvad synes du om billedet? Hvad siger billedet dig? Opfatter alle billedet på samme måde? Hvorfor/hvorfor ikke? Reklame 1. Reklamens type og afsender. - Hvad reklamers der for? - Skal reklamen sælge en vare, oplyse eller advare om noget, påvirke vores holdninger eller bruges til at indsamle penge til en bestemt sag? - Indgår reklamen i en reklamekampagne? - Hvem er afsenderen? 2. Handling og komposition. - Har reklamen en handling eller beskriver den en stemning? - Hvad sker der? (handlingsforløb) - Hvem optræder? (personer) - Hvor foregår handlingen? (sted) - Hvorfor tror I netop det sted er brugt? - Hvornår foregår handlingen? (tid) - Hvordan er reklamen bygget op? (komposition) - Ved vi straks klart hvad handlingen går ud på, eller skal vi selv gætte med? - Er reklamen underholdende (sjov, spændende) eller troværdig (overbevisende)? - Bliver varen knyttet til personer og/eller genstande? - Står personerne selv inde for det de siger, eller ved vi, at det er skuespil? 3. Det specielle ved den enkelte reklame. - Hvad gør reklamespottet specielt eller anderledes? - Hvordan adskiller det sig fra andre reklamer? - Hvad gør det godt eller dårligt? - Minder reklamespottet om bestemte film eller musikvideoer? - Hvad kommer I til at tænke på, når I ser reklamespottet? 4. Billeder. - Hvilke billedudsnit er valgt, hvad er de brugt til, og hvilken virkning har det? - Hvilke perspektiver er valgt, hvad er det brugt til, og hvilken virkning har det? - Hvilke kamerabevægelser er valgt, og hvilken virkning har det? - Hvilke klip er valgt, hvordan er reklamespottet redigeret, og hvilken virkning har det? - Hvilke farver og farvesammensætninger er der valgt, og hvilken virkning har det? - Er der overensstemmelse mellem farvevalget og varens emballage og logo? - Skifter farvevalget i løbet af reklamespottet? - Hvordan er lyset, hvilken farve har lyset, og hvilken virkning har det? - Hvilken stemning skaber lyset? - Er der skygger? Hvad bruges de til? - Er varen fremhævet i billedet? Hvordan? - Er der skrevne tekster? Hvad bruges de til? - Er der logo? Hvordan bruges det? 5. Lyd. - Hvilke former for lyd er der anvendt? - Hvordan ville reklamen have været, hvis der ikke havde været lyd? Hvad fortæller det om lydens betydning? - Hvad fortæller lyden, og hvilken virkning har den? - Bliver produktet fremhævet af lyden? - Er der slogan? Hvordan fremstilles det? - Klippes der i lyden samtidig med eller før der klippes i billederne? Hvordan virker det? - Hvordan virker billeder, skrevet tekst og lyd sammen i reklamespottet? 6. Målgruppe. - Hvem henvender reklamespottet sig til? - Hvem vil købe varen? - Hvilke roller har personerne i reklamespottet (husmor, karriere-kvinde, sexsymbol osv.)? 7. Brugsværdi og image. - Hvad er varens primære og sekundære brugsværdi? - Hvad er varens image? - Kender du andre vare af samme slags men med et anderledes image? - Hvordan hænger reklamespottets brug af billeder og lyd sammen med varens image? 8. Perspektivering og vurdering. - Virker reklamespottet troværdigt? - Vil det gøre indtryk på målgruppen? - Vil det kunne sælge varen? Musikvideo Genre: Den klassisk-episke musikvideo: • Traditionelle fortællertræk uden at bryde med fastlagte genrekonventioner • Postmodernistisk anvendelse af stilmarkører som kitsch (noget smagløst, som giver sig ud for at være kunst) og pastiche (efterligning af ældre litterært arbejde) og gennem æstetiske virkemidler som selvrefleksivitet. • Leg med heltens ”image” og showagtige optræden. • Lyd og billede er ofte synkroniserede. • Den optrædende stjerne indtager sin rolle i fortællingen. • Der klippes ikke tilbage til musikscenen, og de musikalske udøvere optræder næsten aldrig i den type video. • Indoptager eksisterende filmgenrer som gyserfilm, science-fiction, skrækfilm osv. • Eks.: Michael Jacksons Thriller Den lyrisk-narrative musikvideo: • En forlængelse af den episke musikvideo, men den spiller på flere variationer, og den er heller ikke så forpligtet på det klassiske lineære forløb i fortællestrukturen. • Karakteriseres som lyrisk, fordi det hænger sammen med dens visuelle stil, som position og kameraindstillinger, som spiller på metaforiske klip og brugen af metonomy, idet der fremkaldes associationer og billeder til det, der synges om. • Stilen støtter modtagerens oplevelse og konstruktion af en sammenhængende fortælling i tid, rum og handling. • Eks.: George Michaels Chareless Whisper Den fragmenterede musikvideo: • Dynamisk ophobning af usammenhængende billedforløb, der bryder med den traditionelle fortællings organisering af tid og rum. • Den fortælles med en uhyre hastighed, der automatisk overskrider modtagerens normale opmærksomhedstærskel. • Man kan ikke nå at opfange alle de sanseindtryk, der manes frem på skærmen i et hektisk tempo og klipperytme. • Eks.: Duran Duran Wild Boys Hvad ser vi og hvordan formidles det? • Kameraindstillinger og -bevægelser • Klipperytme • Scenernes længde, overgange og indbyrdes relation • Scenernes farveholdning, betydningsladede farver • De enkelte scenariers æstetiske udtryk • Bevægelser (venstre-højre, op-ned, diagonalt) og deres betydning • Forholdet mellem reallyd, musik og billede • Intertekstuelle billedreferencer • De æstetiske virkemidlers relation til de narrative lag (understøtte, modvirke/modsige, betydningsdannelse) Se i øvrigt kap. 5 i Mediedidaktik fra Dansklærerforeningen Film 1. Præsentation 1.1. Præsentation af filmen: Titel, nationalitet, instruktør, vigtigste skuespillere, genre, årstal for premiere 1.2. Referat 2. Fysisk miljø Beskriv vigtige fysiske miljøer, sådan som de kommer til udtryk i filmen og vurdér, hvorledes disse bruges til at understrege eller uddybe forståelsen for de særlige personers personlighed og de særlige konflikter, de står midt i. 3. Historisk tid Hvilken tidsperiode foregår filmen i? Beskriv de tidsperiodiske kendetegn, sådan som de kommer til udtryk i filmen og vurdere, hvorledes denne iagttagelse kan bruges til at fortælle noget om de særlige mennesker og de konflikter de slås med. 4. Personbeskrivelse 4.1. Persongalleri Hvem er hovedpersoner og hvem er de vigtigste bipersoner? 4.2. Personernes ydre kendetegn Hvad er personernes ydre kendetegn og hvilke fingerpeg giver de om hvem de særlige mennesker er og hvilke problemer de har? 4.3. Personernes indre kendetegn 4.3.1. Den mundtlige dialog og monolog 4.3.2. Den kropslige dialog og monolog Er det den menneskelige mundtlige eller kropslige dialog eller monolog, der er et særligt dominerende filmisk virkemiddel i denne film som helhed? På hvilken måde afslører personernes verbale sprog - i udvalgte vigtige indstillinger eller scener - kendetegnende træk ved deres personlighed? Hvilke kendetegnende træk? Hvordan blotlægges eller antydes herved de særlige konflikter de allerede befinder sig i eller sandsynligvis snart vil befinde sig i? På hvilken måde afslører personernes kropslige sprog - i udvalgte vigtige indstillinger eller scener - kendetegnende træk ved deres personlighed? Hvilke kendetegnende træk? Hvordan blotlægges eller antydes herved de særlige konflikter de allerede befinder sig i eller sandsynligvis snart vil befinde sig i? 4.4. Personernes udvikling Hvilken personlig udvikling sker der med de vigtigste personer (især hovedpersonen) i løbet af filmen? 5. Tema 5.1. Filmens væsentlige temaer 5.2. Hovedtema 6. Kompositoriske virkemidler 6.1. Teknisk struktur 6.2. Handlingsstruktur Hvilke delvist selvstændige fortællinger indgår i filmen? Giv eventuelt henholdsvis hovedhistorien og sidehistorierne hver deres beskrivende overskrift. 6.3. Fortællestruktur Hvilke sekvenser (dramaturgiske punkter) kan du opdele filmens fortællestruktur i? Nummerer gerne sekvenserne i rækkefølge og suppler med begreberne fra punkt 6.3. 7. Billedsproglige virkemidler 7.1. Billedets synspunkt Er der et eller flere synspunkter, der er særligt dominerende i filmen som helhed? I særlige sekvenser? I særlige scener? Hvilken virkning har valget af synspunkt i konkrete situationer? 7.2. Billedvinkel Er en eller flere synsvinkler særlig ofte anvendt og dermed kendetegnende for denne film som helhed? Bruges en særlig synsvinkel eller en særlig kombination af synsvinkler i særlige indstillinger, scener eller sekvenser? Hvilken virkning har det? 7.3. Kamerabevægelse Hvilke(n) kamerabevægelse(r) er anvendt? Er der nogle bevægelsestyper, der er særlig kendetegnende i denne film? I hvilke situationer og med hvilken virkning bruges forskellige kamerabevægelser? 7.4. Billedets textur Er en særlig generel textur, dvs. det naturalistiske eller ekspressionistiske farvevalg og/eller belysning kendetegnende for denne film som helhed? Er et særlig specifik farvevalg eller kombinationer af farvevalg kendetegnende for denne film som helhed? Hvornår og med hvilken virkning anvendes et særligt farvevalg i særlige sekvenser, scener eller indstillinger? Er en særlig lyssætning eller kombinationer af lyssætninger kendetegnende for denne film som helhed? Hvornår og med hvilken virkning anvendes særlig lyssætning i særlige sekvenser, scener eller indstillinger? 7.5. Billedkomposition Er nogle kompositoriske virkemidler eller kombinationer af kompositoriske virkemidler særlig ofte anvendt og derfor kendetegnende for denne film som helhed? Beskriv hvilke (kombinationer af) kompositoriske virkemidler, der anvendes i særlig vigtige indstillinger, scener eller sekvenser og vurder hvilke virkninger det har? 7.6. Filmens tidsdimensioner 7.7. Det filmiske klip Hvor lang er fortælletiden? Hvor lang tidsperiode spænder den fortalte tid over? Giv eksempler på scener, hvor den dramatiske tid forkorter den fortalte tid Giv eksempler på scener, hvor den dramatiske tid forlænger den fortalte tid. Er det kontinuitetsklipningen eller montageklipningen, der er den kendetegnende klipningmetode i denne film? Er der overhovedet eksempler på montageklipning i form af kontrasterende, tematisk eller metaforisk klipning? Hvilke måder at klippe på er karakteristiske i filmen? Hvilke særlige klipningsmetoder kan siges at kendetegne denne film som helhed? Hvilken klipningsmetode anvendes i særlige udvalgte sekvenser, scener eller indstillinger og hvilken virkning har det? 8. Lydsproglige virkemidler 8.1.Reallyd 8.2. Effektlyd 8.3. Underlægningsmusik 8.4. Lydens funktioner 8.5. Musikalske parametre Er der nogle særlig kendetegnende træk ved reallyden, effektlyden og/eller underlægningsmusikken i denne film som helhed? Karakteriser først disse kendetegn mere generelt med udgangspunkt i lydens funktioner, altså den symbolske, den ledende, den parallelle og den kontrapunktiske. Karakteriser dernæst mere specifikt kendetegnene med udgangspunkt i de nævnte musikalske parametre? Beskriv, generelt og specifikt, hvilke særlige lydsproglige virkemidler der anvendes i vigtige indstillinger, scener eller sekvenser og vurder hvilken virkning anvendelsen af disse har? 9. Filmens budskab 10. Perspektivering 10.1. Perspektivering i forhold til din rolle som elev/studerende og7eller samfundsborger 10.2. Perspektivering i forhold til andre "tekster" 11. Din personlige vurdering af filmen som fortælling og som film Kortfilm Novellefilm typisk mellem 5 og 10 minutter typisk mellem 15 og 40 minutter uhyre komprimerede fortællinger mindre komprimerede fortællinger sammenlignelige med et digt sammenlignelige med en novelle har sin egen fortællemåde, der adskiller sig radikalt fra den, man finder i mainstream spillefilm har stort set samme fortællemåde som den, man finder i mainstream spillefilm replikker brugt så lidt som muligt, og kun når de er personspecifikke, persondefinerende og persondifferentierende uhæmmet brug af replikker Tegneserie Genre Romantik, western, historie….. Afsender, medie, målgruppe Hvem er tegneren, hvor har det været bragt, aldersgruppe, køn osv Titel Er den relevant eller et blikfang? Tema Hvad er problemet og hvad er emnet? Handlings resumé/referat Fortæl det vigtigste, den røde tråd og konflikter og modsætninger. Komposition Hvad sætter handlingen i gang, kronologisk, flash back, den fortalte tid, parallelhandlinger, følges et fast skema, begyndelse – midte- slutning, indre, ydre handling, løsning åben slutning …. Miljø Tid, sted, mennesker, samfund, realistisk, urealistisk Personkarakteristik faste figurer, naturalistisk/karikatur, ydre, indre, forhold til andre, andres forhold til personen, sprog, væremåde, egenskaber, flad rund, direkte, indirekte, følelser…. Fortællesynsvinkel ydre – indre – kombineret – alvidende Billedsiden Hvad er typisk og gennemgående? Find eksempler og lav en grundig billedanalyse. Ruder: størrelse, ens forskellige, antal på siden, i en stribe, overblik, ro, fart, spænding osv Rammer: art og virkning Billedudsnit: panorama, total, halvtotal, halvnær, nær, supernær og virkningen af udsnittet. Perspektiv: frø, fugle, normal og virkningen af det. Synsvinkel: med hvis øjne ses begivenhederne, tegnerens eller en af personernes? Dybde: forgrund, mellemgrund, baggrund, overlapninger, linjer, fremhævelser Bevægelse: fartstreger, slagstreger, skudstreger, rette bevægelsen ud mod rammen, forstørrelse af legemsdel ud mod læseren, skifte perspektiv, beskære billeder, farver, lydord og symboler. Farver: vise følelser, ændre baggrundsfarve, (så det ikke virker så kedeligt), angive tid og sted, angive stemning, vejlede læseren, dybde og perspektiv, blikfang, ro, uro, bevægelse, spænding, fart, kontraster, modsætninger, lys, skygge, varmt og koldt. Tegnestil: naturalistisk, karikatur, simplificeret og hvilken virkning stilen har. Få detalier, mange detaljer og hvilken virkning det har. Tekst Bobler: forskellige typer, karakterisere personer (sprog, følelser, egenskaber), personernes indbyrdes forhold, ændring i handlingsforløbet. Forklarende tekst: angive situationen, sted, tid, skift i tid og sted, symboler (følelser, sindstilstand, dufte) og lydord. Hensigt Hvad mener du tegneserien vil fortælle (underholde, provokere, kritisere). Vurdering Din kritiske holdning (tema, indhold, virkemidler) Perspektivering Sammenlign med andet, du har læst, set osv…. Computerprogrammer Indholdsbeskrivelse • Hvad handler programmet om? • Hvordan præsenteres programmet? • Hvilken målgruppe passer programmet til? • I hvilken grad rammer det alle i målgruppen? • Hvor omfattende er stofmængden? • Hvor mange temaer og undertemaer er der? • Hvordan er stoffet ordnet? Navigationsform • Er navigationsformen fri eller bundet? • Hvem styrer arbejdet med indholdet, brugeren eller programmet? Navigationslinks • Er links logiske, brugervenlige, tilfældige eller uklare? • Har programmet klare og intuitive navigationsmetoder? • Er udformningen af hypertekster, knapper, farvekoder og placering af elementerne konsekvent og gennemført i hele produktionen? Metaforer • Hvilken indpakning er benyttet? • Er metaforbrugen påtaget eller vurderes den som fornuftig? • Passer form og indhold sammen? • Forstærker den motivation og læring, eller bliver det hele forstyrrende underholdning? Opbygning af struktur • Har programmet en lineær præsentationsform eller er der mulighed for at søge på tværs i programmet? • Hvordan fungere interaktiviteten i programmet? • Er det muligt at søge helt frit i teksten? • Hvordan udnyttes mulighederne som ligger i digitale tekster? Læringsmuligheder: Differentiering • I hvilken grad tilbyder programmet differentiering? Pædagogiske metoder • Hvordan egner programmet sig til o individuel arbejde? o gruppearbejde? o klasseundervisning? • I hvilken grad kan eleverne overfører aktiviteter i programmet til andre pædagogiske aktiviteter i klasseværelset? • I hvilken grad stimuleres elevernes kreativitet og nysgerrighed? • Hvilken overføringsværdi hat læringsmuligheden i dette multimedieprogram til andre multimedieprogrammer? Dreng - Pige • Udfordrer og motiverer indholdet og måden det præsenteres på, både pigers og drenges læringslyst? Undervisningsmateriale Søgemodel til arbejdet med begynderlæsningsmaterialer a: Hvad består materialet af? Gør rede for undervisningsmaterialets enkeltdele. Hvad skal eleven have? Hvad har læreren? På hvilket alderstrin "begynder" materialet, og hvor slutter det? Er der bånd, video, "letlæsningsbøger" eller lignende. Billedstof. Format, indbinding, typografi. Hvad koster materialet i anskaffelse? Taskebog, klassebog. Engangs- el. flergangsmateriale? b: Lærervejledning Hvilke principper lægger forfatterne vægt på, og hvordan begrundes de? Element- eller helhedsmetode. Er der særlige forhold vedrørende rækkefølgen af bogstavindlæringen? Hvilke tilbud giver materialet læreren til det daglige arbejde: Mange eller få anvisninger, kopiark? c: Arbejdet i timen Hvilke aktiviteter lægges der op til i dansktimen? Hvad laver læreren, hvad laver børnene? Bestem lærerrollen. Klasseundervisning, grupper, værksteder, individuelt arbejde - evt. begrundelser herfor. d: Materialets univers Består materialet af tekster med indhold, eller er der tale om nonsenstekster ("se en so i en sø")? Teksternes verden og problemstillinger. Eventyragtig eller socialrealistisk, problemløs eller -fyldt verden? Hvis problemer, hvilken slags er der da tale om? Teksttyper, persongalleri, identifikationsmuligheder for børnene. Spiller børnenes skolehverdag, familiestrukturer og andre livsformer (sport, forældrenes arbejde osv.) en rolle i materialet,? Materialets socialiserende (opdragende) effekt ? Hvilke værdier møder børnene? e: Læseprocessen Hvordan opfattes læseprocessen? Hvilke læsemetoder bruges, og hvordan kommer disse til udtryk i materialets praktiske anvendelse i klassen? Hvordan bliver eleverne sikre i bogstaverne og deres lyd? f: Det praktiske liv i klassen Hvilke iagttagelser har gruppen gjort "i marken" som kan sætte det foreliggende materiale i relief? Herunder også forhold som I har drøftet med praktikskolens lærere. g: Afsluttende og konkluderende vurdering af materialet Hertil hører også helt personlige sympatier/antipatier. Begrundelser herfor.

Du er ikke logget ind...

Du skal logge ind før du kan downloade opgaver på Opgaver.com

E-mail:

Password:

Glemt password?

Husk mig  
Har du ingen bruger?

Opret en bruger nu

Eller

Opret en bruger på Opgaver.com

Din E-mail:

Vælg kodeord:

Fødselsår:

 eller 

Når du klikker på opret, accepterer du samtidig brugerbetingelserne for Opgaver.com

Tjek din email

Vi har netop sendt dig en email med et aktiveringslink,
som du skal klikke på for at aktivere din konto.

OBS! Husk at tjekke om emailen ligger i "Uønsket post"!

Med venlig hilsen
Opgaver.com