“Hyrdinden og skorstensfejeren” er en tekst skrevet af H.C. Andersen. Teksten er skrevet i 1845 og er et kunsteventyr. HC. Andersen fortæller en historie, som skiller sig meget fra den virkelige verden. I eventyret bliver der brugt besjæling i form af, at hovedpersonerne er porcelænsfigurer, som kan tale, elske og har menneskelig træk. Derfor er det et eventyr. I eventyret spiller følelser en stor rolle, som kommer til udtryk via porcelænsfigurerne. Teksten er skrevet i romantikken, i en stilperiode kaldet biedermeier perioden. Denne stilperiode udgjorde familien i centrum, derefter kom nære venner og andre.
Hyrdinden er meget ked af sin tilværelse, og det faktum at hendes bedstefader har lovet hende væk til gedebukkeben-overogundergeneralkrigskommandanersergenten, men hun vil allerhelst være sammen med skorstensfejeren, som hun passer meget bedre sammen med, da han også er en porcelænsfigur. Hun vil ud og se den store verden sammen med skorstensfejeren, men hendes bedstefar vil naturligvis ikke give hende lov. Skorstensfejeren jo bare er en skorstensfejer og gedebukken har meget mere at tilbyde. Hun er bange, og tænker hele tiden på sin bedstefader, men beslutter sig alligevel for at gøre det, trods hun elsker sin bedstefader og ikke ønsker at gøre ham ondt.
Da hyrdinden og skorstensfejeren endelig kommer ud i den store verden, bliver hyrdinden bange, og ønsker at kommer tilbage. Hendes følelser og meninger om hvad hun gerne vil, skifter hele tiden, og frygten for at blive gedebukkeben-overogundergeneralkrigskommandanersergentens kone gør at hun vil rejse væk og forlade hendes bedstefader. Da hun er stukket af, kommer følelsen af at forlade hendes kære bedstefader frem, da familien kommer i første række. Skorstensfejeren er meget forelsket i hyrdinden, og vil gøre alt for at gøre hende glad. Han følger hende hvor end hun vil hen og vil altid hendes bedste.
Det er gratis at oprette en konto