Hvad karakteriserede det franske stænder samfund i 1700tallet?
Landet var blevet økonomisk udviklet, men der havde ikke forgået nogen social udvikling.
Befolkningen var delt op i 3 stænder:
Gejstligheden (120.000 mænd) Gejstligheden var ikke beskattede, men leverede et frivilligt bidrag til staten. Højgejstlige: biskopper, kardinaler, abbederLavgejstlige: sognepræster, munke og nonner.
Adlen (350.000 mænd). Disse var også fritaget for skat. Deres indtægter kom hovedsageligt fra statskassen og det var ikke velset at have andre indtægter.
Tredjestanden: Hele den øvrige befolkning. Ingen privilegier eller lign. Bestod af borgere som f.eks. fabrikanter og købmand. Under dem var handlende og håndværksmestre. Allernederst i tredjestanden var arbejdere.
Hvilke sociale og politiske spændinger var der i samfundet?
Selvom de fleste bønder var selvejede, skulle de betale op mod halvdelen af deres løn i skat osv. Derudover var der et voksende proletariet (fattige arbejdere (f.eks. daglejere), der levede meget fattigt). Borgerskabet var sure på adlen, fordi de var fritaget for skat.
Der var store spændinger mellem fæstebønder og godsejere.
Hvorfor indkaldte kongen en stænderforsamling og hvad blev reelt konsekvensen af dette træk?
- Efter krigene med England, var Frankrig meget dybt forældet, og der var ingen udsigter til at de kunne betale af på gælden.
Han indkaldte han stænderforsamlingen fordi, han ikke turde lægge mere skattepres på bønderne, eller fjerne privilegierne fra adlen og de gejstlige. Han fik forsamlingen indkaldt for at de kunne bevilge nye skatter.Det der reelt skete, var at han afskaffede enevælden, ved at lade standerforsamlingen tage beslutning. Det var også en mulighed for 3. standen for at få mere indflydelse.
Det er gratis at oprette en konto