Man ved, at der altid vil være de 2-3 elever i klassen, som ikke kan finde ud af at håndtere, at have computere foran sig i skoletiden. Jeg kan også finde på at logge på Facebook eller lige tjekke min Instagram, når jeg synes, at undervisningen bliver lidt kedelig. Udover os, er der også de små, der altid skal have kontakt med læreren. De vil før eller siden miste fokus og holde op med at lytte på læreren og spille Angry Birds eller Temple Run. Dette betyder, at læreren skal være mere opmærksom på, hvad hver elev foretager sig i timen. Før var det jo ikke lige så besværligt, som det er nu.
For meget tid på computeren kan føre til afhængighed, som kan føre til dårlig kondition, da man ikke bruger sine muskler nok og alt det gør, at man bliver sløv og ikke har lyst til at lave andet end at sidde foran computeren. Jeg kan godt lide at være sammen med mine venner i min fritid, og så kan det godt være at vi kan sidde en hel weekend og spille eller se film, men i det mindste gør vi det sammen, og så syntes jeg ikke det er ligeså slemt som hvis du sidder alene, her kommer du i det mindste i kontakt med andre mennesker.
Det er gratis at oprette en konto