Tak for jeres fine blad. Jeg nyder at bruge min tid på at læse alle de forskellige læserbreve, imens jeg kører i tog. Desværre har jeg en klage på grund af dårlig service. På en togrejse fra Frederikshavn til København fik jeg nemlig ødelagt min computer, på grund af at togstewarden væltede en kop kaffe ud over mig og min computer. Jeg havde ikke selv bestilt kaffen, men det var derimod ham ved siden af mig, der skulle have den, og da stewarden var i gang med at række den over til ham, mistede han af en eller anden grund balancen, og spildte derfor kaffen ud over mig. Jeg sad og så en film på min computer, da det skete. Jeg skulle jo have tiden til at gå med et eller andet på sådan en lang rejse. Men jeg fik ikke mere at se af filmen, fordi min computer var ødelagt. Stewarden undskyldte, og han rakte mig nogle servietter. Da han begyndte at gå igen, råbte jeg efter ham, men han sagde, at han havde travlt, og han skyndte sig videre. Jeg var i forvejen rimelig træt, så jeg gad ikke gøre mere ved det. Men jeg har efterfølgende fundet ud af, at det koster ret meget at få den repareret, så derfor synes jeg, at han burde erstatte den, da det var hans skyld, at den gik i stykker.
Det er gratis at oprette en konto