Hvilken holdning skal man have til livet for at komme lettest igennem det? For er det egentlig ikke hele pointen, at man skal komme igennem det? Vi har alle punkter og steder, hvor vi er mest trygge og helst bare vil blive hele tiden, men hvis vi ikke vælger at strække os udover de punkter, hvad er så meningen? Vi kommer aldrig til at lære at føle os trygge andre steder, hvis vi ikke prøver. Men hvorfor skulle vi gide strække og flytte os fra de trygge steder? Jeg kender en kvinde, en utrolig fantastisk og dygtig kvinde. Hun sagde engang til mig: ”Du er en af de elever, jeg har haft, der har udviklet sig hurtigst. Ved du hvorfor det er?”, uvidende om hvorfor jeg var det, rystede jeg selvfølgelig på hovedet, og hun svarede: ”fordi du tør springe ud og rykke dig udenfor din tryghedszone, for at udvikle dig.”.
Det er grunden til at strække os og flytte os fra vores tryghedszone; udvikling og læring. Selvom livet er midlertidigt, betyder det ikke, at vi skal lade det gå forgæves forbi. Man kan få så meget ud af livet, ikke kun en selv, men alle andre. Hvis man ikke opnår noget i de år du har, så kan man have lov til at kalde livet meningsløst. Man dør jo bare. Men hvis du selv springer ud, udvikler dig og flytter dig, så kan du give videre. På den måde vil livet aldrig være meningsløst. Men vi skal have lyst til det. For at lære, opleve, springe ud og strække os, skal vi have motivation til det. Det hele handler vel om motivation, hvis man ser bredt nok på det.
Det er gratis at oprette en konto