Der var stille i bilen, vi sad alle i vores egen verden med tomme blikke. Det var som at sidde med to helt fremmede mennesker, i en helt fremmet bil, på vej hen til triste og grædende mennesker. Jeg lukkede mine øjne.
Stranden var det sted, vi kom mest. Det var det sted, vi kunne finde ro. Alt ved stranden, minder mig nu om hende. Det lange lyse hår, der fløj i vindens retning, hendes blå bølgende øjne, de små runde kinder der havde samme farve som sandbankerne, og hendes smil der skinnede som solen.De sene sommernætter, vandet der omringede vores nøgne kroppe, og det var som at blive et med vandet. Solens nedgang var lige så smuk som hendes vidunderlige krop, de formede hofter, og små runde bryster, og lange let muskuløse ben.Hun plejede altid at kysse mig blidt, og sige vi skulle være sammen for altid, alt imens solstrålerne strømmede ud, af hendes smukke mund.
”Så er vi her” kom det stille fra min fars mund.Jeg åbnede mine øjne. Min far parkerede bilen. Vi blev alle siddende. Ingen sagde et ord, vi sad bare og kiggede tomt ud i luften. Mine forældres bedste venner og hendes forældre, kom over til vores bil. Endnu to mennesker, der nu var totalt fremmede for mig. Vi steg ud af bilen, og de to damer omfavnede hinanden. Mændene gav et hurtigt kram, og så ventede på damerne.
Det er gratis at oprette en konto