Uddrag fra opgaven
Begravelsen Der var stille i bilen, vi sad alle i vores egen verden med tomme blikke. Det var som at sidde med to helt fremmede mennesker, i en helt fremmet bil, på vej hen til triste og grædende mennesker. Jeg lukkede mine øjne. Stranden var det sted, vi kom mest. Det var det sted, vi kunne finde ro. Alt ved stranden, minder mig nu om hende. Det lange lyse hår, der fløj i vindens retning, hendes blå bølgende øjne, de små runde kinder der havde samme farve som sandbankerne, og hendes smil der skinnede som solen.De sene sommernætter, vandet der
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang