Sprog, identitet og filippinsk sproghistorie

Karakter: 10 (prøv lige at komme op til mig i næste modul – skal lige tale med dig om dit sprog )

Et sprog defineres som menneskehedens evne til at tilegne sig, og bruge komplekse systemer for kommunikation. I sproget er jeg er en dokumentarfilm, som diskuterer sprogets betydning for individer. Vores kultur og derved en stor del af vores identitet afspejles gennem vort sprog. ”Nagsasalita ka ba ng pilipino?” oversat til dansk: ”Taler du Filippinsk?” Den 3 minutter intro til I sproget er jeg giver en forsmag på, hvordan spørgesmålet lyder på forskellige sprog, deriblandt mit eget. Mit sprog er et stort del af mit identitet, men hvordan defineres identitet og i hvor stor grad er det knyttet til vores modersmål? Identitet er alle de træk ved et individ, som kendetegner eller adskiller individet fra andre individer. Hvad havde vi mistet, hvis vi ikke havde haft vores modersmål? Spørgsmålet kan besvares med et enkelt svar, som kræver en uddybende begrundelse. Jeg ville havde mistet en del af mit identitet. Jeg er født i Filippinerne og en stor del af min opvækst hører til mit hjemland. Der jeg var mindre undrede jeg mig tit over hvorfor nogen talte fra et til ti på Filippinsk og nogen på Spansk. I fjerde klasse lærte jeg at Filippinerne har været en Spansk koloni i 300 år. Nu går jeg i 2.g på gymnasiet og studerer Spansk mindst 3 timer om ugen. Hver gang jeg læser en tekst på spansk lægger jeg mærke til ord, som jeg kender til fra mit eget sprog. Selvom ordet ikke staves på samme måde har det stort set samme betydning på Spansk og Filippinsk. ”Jeg ville havde mistet min families historie og kultur..” , lyder det fra introen. Den spanske kolonisering af Filippinerne spiller en stor rolle i mit hjemlands historie og kultur. Det præg som Spanien har haft på Filippinerne ses tydeligt til den dag i dag gennem helt almindelige hverdags samtaler. Når der er så stor del af filippinsk, som stammer fra spansk, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor stor en portion af den oprindelige filippinsk som er blevet erstattet med spansk. Groft sagt hvor stor en del af den præ-spansk filippinsk kultur og værdier er blevet erstattet eller gået tabt? Sproget såvel som kultur er i konstant udvikling. Gennem denne udvikling er der en masse forældet ord og værdier, som erstattes med nye. Det er et uundgåeligt fænomen. Med det sagt er der nogen ord og værdier, som er grundlæggende eller uerstattelig indenfor et sprog eller et land. Når man ville sige ”Jeg elsker dig” på spansk siger man ”Te amo.” På filippinsk siger man ”Mahal kita.” Ordet ”mahal” har to betydninger. Det ene er et udsagnsord, som sagt betyder ”at elske.” Det andet er et tillægsord, som betyder ”dyrt.” Når man på filippinsk siger at ”jeg elsker dig,” siger man på samme tid at ”du er dyrebar for mig.” I sproget er jeg indledes således ”Da mennesket begyndte at leve i store flokke, og man havde ord, og kunne skabe sætninger, så fik mennesket også en helt anden bevidsthed. Det meste af vores bevidsthed bestod af en lang strøm af tankevirksomhed i ord.” Følelsen af at elske nogen er noget af det stærkeste følelse der findes. Uendelige mange poeter, forfatter, kunstner og almen individer har deres bud på, hvad det ville sige at elske nogen. Tag et stykke papir. Skriv ”at elske nogen” i midten af papiret, og tegn et cirkel rundt om det. Lav et brainstorm af hvad det ville sige at elske nogen. For mig ville ordet ”dyrebar” står i stor blokbogstaver lige under cirklen. Den tankevirksomhed der udsprang ud af at finde en definition på at elske, har resulteret i et ord som har to meget knyttet definitioner. På samme måde som at sige ”Mahal kita” på filippinsk, findes der utallige ord og sætninger, som ikke kan oversættes til et andet sprog, uden at det mister sit fulde unikt betydning. ”Hver gang et sprog forsvinder, forsvinder et unikt syn på verden.” Når man ville sige ”Jeg savner dig” på fransk, siger man ”Tu me manques,” hvis ordret oversætning er tættere på ”du mangler i mig.” At man ikke kun savner den person, men at den person er en del af sig selv. At den person er så vigtig at uden ham eller hende, er man ikke hel eller intakt. Jeg føler en stor del frustration når jeg tænker på hvor smukt en sætning det er, og hvor meget af sætningens væsen, der forsvinder når man oversætter det. Den samme frustration føler jeg ofte, når jeg ikke kan ytre mine tanker, fordi mine tanker ikke ville have den samme betydning, hvis jeg sagde det på dansk. Et endnu større frustration forekommer når jeg taler med nogen fra mit eget land, og jeg ikke kan føre en udelukkende filippinsk samtale, fordi det der hviler på min tunge er dansk. ”Jeg kan udtrykke alt det jeg ønsker på mit modersmål, og det samme kan du på dit.” Det er misledende at gå udefra at det modersmål man har, er det sprog man kan udtrykke sig bedst med. Forestille dig den varme følelse du får, når du er i et fremmed land og møder nogen med den samme modersmål. Forestille dig at den følelse af tilhørighed og genkendelsesglæde som du får, blandes med en stærk paradoksal følelse af fremmedgjorthed. Jeg føler mig ikke ligeså knyttet til filippinsk, som jeg havde gjort før. På samme måde som Spanien har sat sit præg på Filippinerne, har Danmark sat sit præg på mig.”Mit sprog og mit liv hænger sammen, som tvillinger eller ægtefolk. Det kan skilles og finde nye veje og leve lykkeligt, men det ville altid være et savn” Jeg ville erstatte ”tvillinger” med ”min første kæreste.” Det er min første kærlighed, og det er hvad der gør det unikt for mig. Det er mit udgangspunkt og alt det der kommer efter ville blive sammenlignet med det. Det kan aldrig erstattes, der det har sit eget plads i mit hjerte. Det er en del af min identitet, og ville altid være det. Ligesom med alt andet som forandrer og udvikler sig gennem tiden, kan sprogets evolution sættes under teorien ”Survival of the Fittest.” De sprog som er mest udbredt og brugt i verden har større sandsynlighed for at overleve. Noget sprog ville ikke forsvinde fuldstændig, men i stedet ville få større indflydelse fra det øvrige dominerende sprog. Med det voksende globalisering er denne fænomen blevet forstærket. Jo færre en del af verdens befolkning, der taler sproget, jo mere truet er det. Gennem litteratur har vi været i stand til holde fast i noget af det forsvundet sprog, og derfra har vi kunne lære mere om vores forfædres kultur. Spørgsmålet er hvordan havde vores hverdag set ud uden den naturlige selektion i sproget?