Kender du Corri

!"#$%&'()*"#+',-%).'/01' ;<4=>$%?'@&+")A&#34B#"' 2&%34' 5678/7985:'

Kender du Corri? af Dorthe Nors

Dansk terminsprøve

Vi har alle forventninger til visse ting. Man har måske en forventning om at ens drømmefyr har store blå øjne og krøllet brunt hår eller en forventning om hvilket liv man gerne vil leve, men hvad gør vi, når tingene ikke stemmer overens med vores forventninger? I novellen Kender du Corri?, der blev udgivet som en del af novellesamlingen Kantslag fra 2008 af den danske forfatter Dorthe Nors (f. 1970) skildrer hun netop temaet omkring forventninger og tidligere oplevelsers ødelæggende effekt på disse forventninger.

Her møder vi den unge Louise efter et mandebesøg, der får hende til at tænke tilbage til dengang hendes bror og hende var taget med deres far på arbejde. Historien starter in medias res, hvor vi bliver introduceret for hende i det hun netop lige har sagt farvel til Janus, som hun havde på besøg, og tænder for fjernsynet. Her falder hun over en udsendelse omkring en søn der leder efter hans forsvundne far, men slukker igen efter journalisten spørger en ældre kvinde hun har opsøgt; ”Kender du Corri?” (l. 25) og giver sig i stedet til at tænke på Janus. Aftenens begivenheder kører rundt i hendes hoved og hun kan ikke lade være med at tænke på hans kys, men han bruger altid tunge når han skal kysse og det får hende til at tænke på dengang hun skulle sidde og slikke på konvolutter med hendes bror på deres fars arbejde. Hun tænker tilbage på det og husker hvordan hun sad med hovedet nede i konvolutterne, fordi hun ikke gad se på sin bror der havde travlt med at konkurrere om hvem der kunne slikke flest konvolutter hurtigst. Her opdagede hun, at alle brevene var adresseret til mænd og hun begynder at forestille sig alle disse mænd for sig, men forestillingen om en af disse mænd lægger dybere i hende end de andre. Hun ser ham stå ved siden af hende ude foran en slagters butiksvindue og hun ser for sig det underlige blik han sender inden hun følger efter ham gennem gaderne og helt op i hans lejlighed. Alt hvad han foretager sig, iagttager hun og pludselig blev hun en del af det, ”Siden var hun også nødt til at være med til rutinerne ude på toilettet og stemningen i soveværelset, da manden lagde bladet fra sig på natbordet og rakte ud for at slukke lyset.” (67-69) At ligge der i sengen med den fremmede mand, gav hende lyst til at græde og hun ville ikke være der længere, men han havde klæbet sig fast til hende og hun kunne intet gøre. Tilbageblikket bliver afbrudt af hendes bror der har lagt mærke til hendes utilpashed og spørger om han skal hente deres far.