Flystyrtet og den øde ø

Jeg vågnede, det var en propel der drønede rundt, og et halvt fly ude i vandet. Der var skrig og råb, nogle græd. Jeg så op i himlen. ”Hvad er der sket, hvor er vi, er vi alle døde?” Hej, jeg hedder Max. Jeg er fra Amerika, Jeg har næsten aldrig kendt min far, han har været i krig siden jeg blev født, han kom hjem for et par dage siden. Det var en varm sommerdag der blev bankede på døren. Jeg gik hen og åbnede, det stod en mand. Han var høj og muskuløs. Han spurgte og han måtte kom ind. Min mor kom hen til døren, tøvede lidt, ”hvad laver du her?” spurgte mor. Han så der var en anden mand inde i huset, kiggede så på mor med et blik man slet ikke kunne beskrive, han så vred ud. Han tog fat i min hånd, ”kom så sønnike”. Det var min far. Han slæbte mig ud i en taxa, min mor råbte: ”Hvad gør du? kom tilbage, det var dig der forlod os!” Da vi sad inde i taxaen sagde han vi skulle til lufthavnen så hurtig som muligt. Min mor kom hen og bankede på ruden. Hun ville ikke have at jeg tog af sted med min far.Han var næsten lige kommet hjem, fra krigen. Og opdagede min mor var sammen med en anden mand. Før han rejste sagde far, at mor og ham lovede at de skulle komme sammen når han kom hjem igen. Der var noget inde i junglen, der var pinde der knækkede. Der var nogle derinde. En man kom hen til mig, han havde et slidt jakkesæt på. Han så ned på mig. ”Er du okay.” Spurgte han. ”Hvor er Far” var det eneste jeg sagde. Han pegede over på en mand, ”er det ham?” ”ja.” Han kunne sikkert genkende ham på hudfarven, vi var de eneste brune folk på flyet. Jeg løb hen til min far, han lå helt stille nede ved vandkanten, det skummede blå havvand skylede helt op til halsen. Jeg tog fadt i hans arme, og trak ham op på sandet. ”Er du der far, er du okay?” Der kom intet svar. Manden kom tilbage da han så jeg sad og holdte min far i hånden. ”Har du taget hans puls.” Så forvirrede på ham. ”puls?” Han to hans hånd op til halsen på min far. Begyndte så og slå ham på brystet. Efter han havde gjort det et stykke tid, kom der vand op af fars mund, og han hostede. Manden hjalp far op, de gav hinanden hånden. Manden hed Jack, han var læge og nået han kaldte kirurg. Han løb hen og hjalp alle de andre. Der var en bunke med en masse folk, jeg spurgte far, hvorfor de lå der. Der kom intet svar fra ham. Jeg tror det var døde mennesker, de bevægede sig i hvert fald ikke. En gammel mand råbte til en halvfed mand, ”pas på propellen, kom væk derfra.” Han så på den gamle mand, så kom der et kæmpe skrig, fra den halvfede mand. Han blev suget ind i propellen, som stadig kørte rundt, der var indvolde overalt. Den gamle Mand stod og kiggede der hvor den halvfede mand stod, han sagde ingenting, han stod der far som om han ikke viste hvad der skete. Jeg gik over til et træ, der stod på stranden. Jeg tænkte på hvad det var der skete oppe i flyet.