Blodtypebestemmelse: Biologirapport om AB0- og rhesussystemet

V har opstillet forsøget med det formål, at bestemme vores egen blodtype, samt at bestemme hele klassens blodtyper.

Teori:

Det kan ske, at en patient får brug for en blodtransfusion. Her modtager patienten blod fra en rask donor. Men alle menneskers blod er ikke ens. Patientens immunforsvar vil normalt opfatte blodet som noget fremmed, som skal bekæmpes. Det er heldigvis muligt at finde blod, som immunforsvaret ikke reagerer på. Immunforsvaret reagerer ikke på blod med samme blodtype. Der findes mange blodtype, men i forbindelse med blodtransfusion findes der to blodtypesystemer: AB0- og rhesussystemet.

Blodtypesystem

AB0

Rhesus

Blodtyper

A

RhD neg

B

RhD pos

0

Begge blodtyper findes hos alle mennesker. Eksempelvis er jeg 0 RhD positiv.

Blodtypen bestemmes ud fra hvilke antistoffer, man har siddende på sine røde blodlegemer. Det er antistoffet, som er skyld i en immunreaktion. Antistoffet sætter sig op antigenet og ender i en sammenklumpning (agglutination). Det er vigtigt at skelne mellem antistoffer og antigener.

Antigener sidder på de røde blodlegemer. I AB0-systemet findes A-antigen og B-antigen. Disse findes også i kroppens øvrige celler.

Blodtype A: Antigen A på de røde blodlegemers overflade og antistof B i serum.

Blodtype B: Antigen B + antistof A.

Blodtype AB: Både antigen A og antigen B. Denne blodtype har ingen antistoffer.