Biologirapport: Blodtypebestemmelse

Formålet med denne rapport er at bestemme vores blodtyper ved hjælp af Et eldonkort.

Teori:

I AB0 systemet findes der to antigener, (antigen A og antigen B), disse antigener sidder på de røde blodlegemers cellemembran. Hvis man har antigen A på sine røde blodlegemer har man blodtypen A, og har man antigen B på sine røde blodlegemer har man blodtypen B, man kan også have AB på sine røde blodlegemer, hvis man har det, har man blodtypen AB. Til sidst har man blodtypen 0, har man hverken antigen A eller B. Hvis man f. eks. har blodtype A og dermed antigen A på sine blodlegemer har man i sit blod, antistof B. Man har så, hvis man har blodtype B, antistof A, ved blodtype AB har man både antigen A og B men ingen antistoffer. Til sidst har vi så 0 som indeholder antistof A og B. For at gøre dette mere overskueligt er der her under et skema.

Blodtype

Har på sine røde blodlegemer

og i sit serum

A

antigen A

antistof B

B

antigen B

antistof A

AB

antigen A og B

intet

0

intet antigen

antistof A og B

Som det kan se på tabellen ovenover har ingen af blodtyperne det samme antigen og antistof. Derfor er det farligt at give en person med for eksempel blodtype A, blod med type B. Personen med blodtype A har som du kan se i skemaet, antistof B, som med det samme vil angribe og dække de røde blodlegemer. Dette vil betyder også at blodet klumper sammen (agglunitere) dette gør det farligt for personen, fordi det klumpede blod vil kunne lave blodpropper. Det samme vil også ske, hvis du vender processen om, altså en person med blodtype B får en blodtransfusion med blodtype A. Personer med blodtype 0 ville få problemer med begge blodtyper eftersom det både har antistof A og B. til sidst har vi blodtypen AB som kan modtage begge blodtyper fordi den ikke har nogen antistoffer overhovedet. Har er så igen et skema til at få et bedre overblik, dette viser blodets reaktioner ved forskellige kombinationer både for donor og modtager.