Formålet med vores forsøg er at bestemme vores egen blodtype og sammenligne vores resultater med fx Danmarks gennemsnit.
Teori:
Blodtyper
Der er flere forskellige typer for blod. Blodets type bliver inddelt/bestemt efter hvilke antistoffer de har. Antigenerne sidder på de røde blodlegemers overflade. Antigenerne er lavet af proteiner og kulhydrater, som bliver genetisk bestemt. Mens antistofferne ofte bare er små proteiner.Så når man vil overføre røde blodlegemer fra en person til en anden person, så vil modtageren begynde at d[NAVN N] antistoffer mod blodlegemers antigener - dog kun hvis modtageren ikke har de samme som giveren. Når Antistofferne og Antigenerne bliver blandet sker der en agglutination (sammenklumpning)
Så når man skal lave en blodtransfusion, laver man en hurtig test hvor man blander lidt blod fra donoren og modtageren, og derved kan man se om der sker en agglutination.
AB0 systemet
AB0 blodtypesystemets antigener, er på alle kroppens celler. AB0 blodtypesystemet kendetegn er at der ved to AB0 antigener – nemlig antigen A og antigen B. Type 0 har ikke antigenerne A og B mens type AB har både A og B antigener.
AB0 antigenerne er arvelige og er bestemt af generne A, B og 0. A genet d[NAVN N]r A antigener, og B genet d[NAVN N]r B antigener, mens 0 genet ikke d[NAVN N]r nogen antigener. De to AB0 gener, fx. A og 0 som man arver fra sine forældre, sidder på hvert sit kromosom laver det vi kalder AB0 genotypen. A0 bliver fænotypen A, fordi A genet d[NAVN N]r A antigener, mens 0 genet ikke d[NAVN N]r antigen. Når man kun har A antigener, er fænotypen A, og blodtypen er derfor A.
Det er gratis at oprette en konto