De forskellige blodtyper er karakteriseret ved, at de hver for sig har et særligt antigen i overfladen af de røde blodlegemer. Man bestemmer derfor en blodtype ved at påvise de antigener, der karakteriserer blodtypen. Antigenerne påvises ved reaktion med deres tilsvarende antistof. A antigener påvises således ved deres reaktion med anti-A. Undersøgelsen kaldes for en blodtypebestemmelse.
Ved fænotypen forstår man det, som generne frembringer. Det kan være lyst hår, brune øjne eller en AB0 blodtype.
Til AB0 blodtypesystemets antigener A og B findes der de tilsvarende antistoffer anti-A og anti-B. Anti-A og anti-B dannes, fordi vi bliver påvirket af fremmede A og B antigener fra colibakterier. Colibakterier er bakterier, som findes bl.a. i tarmen hos alle mennesker, uden at de giver anledning til sygdom. De er der ikke ved fødslen, men først i tre måneders alderen. Når man bliver smittet med colibakterier i løbet af de første måneder af sin levetid, møder man antigenerne A og B. Hvis man selv har antigenerne i forvejen, er de ikke fremmede for en, og man bliver ikke immuniseret til dannelse af AB0 antistof.
Hvis man f.eks. ikke har A antigen, så vil man blive immuniseret af det fremmede A antigen og danne anti-A og på tilsvarende måde med B antigen og dannelse af anti-B.
Det er gratis at oprette en konto