Formål: Bestemme blodtypen og finde ud af, hvordan én type adskiller sig fra en anden.
Teori:
En voksen person på omkring de 70 kg ville have ca. 5 liter blod, der består af røde og hvide blodlegemer. 45 % er blodlegemer og 55 % er plasma. Plasma er vand med nogle opløste stoffer, som er vigtige. Disse stoffer kan være næringsstoffer der stammer fra fordøjelsen eller affaldsstoffer fra cellerne. Der findes 3 slags blodlegemer: røde, hvide og blodplader. Der er ca. 5 mill. Røde blodlegemer pr. mm³ blod. Røde blodlegemer har ingen cellekerne, de fungerer ikke helt som almindelige celler, og derfor bliver de ca. 4 måneder gamle før de udskiftes. De hvide blodlegemer skal forsvare kroppen mod infektioner. Der findes ca.8000 hvide blodlegemer pr. mm³ blod. De dannes i knoglemarven, i milten og i lymfeknuderne.
Der er to forskellige slags lymfocytter:
- En B-lymfocyt er et hvidt blodlegeme, som blandt andet danner antistoffer mod bakterier og virus. Nogle af dem er hukommelsesceller, som kan huske en tidligere infektion. Immunforsvaret kan derfor reagere hurtigere ved næste lignende infektion.
- En T-lymfocyt er et hvidt blodlegeme, som varetager immunforsvarets nøgleberedskab. Det identificerer celler; som er blevet invaderet af en bakterie eller et virus.
Det er gratis at oprette en konto