Kære dagbog.17-02-1979Det er nu noget tid siden jeg sidst har skrevet til dig. Min søn åhh min kære søn er stadig syg og jeg er næsten en helt fortabt mor som sletter ikke ved hvad hun skal gøre af sig selv. I dag mødte jeg en skummel men underlig mand. Han kaldte sig selv for døden, jeg tænkte at det da var et mærkeligt navn. Men tænkte ikke mere over det. Det startede faktisk med at han kom inden for, han bankede på døren, og jeg valgte at byde ham inden for, Jeg gav ham noget at drikke. Og vi satte os hen ved min kære søn men han sad tættest på ham. Tiden gik meget langsomt , og inden jeg fik set mig om var han i dødens hænder, jeg var meget panisk og følelsesladet og jeg vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg var seå ked af det og nu der vil jeg tage min frakke på og gå ud og lede efter ham.
Kære dagbog.18-02-1979Jeg gik ud i den koldevind i dag, det blæste meget og vidste ikke hvor jeg skylle begynde at lede. Jeg havde sat mig for at jeg ville følge i hans fodspor. Men det var som om de forsvandt hurtigt igen. Jeg kom til en hule hvor, der sad en dame med en blå kjole, den havde en fin overdel og lignede noget helt specielt. Jeg vidste ikke hvad, hun hed, men hun fortalte straks at hun havde set min søn og døden var hurtig. Han var hurtigere end vinden. Hun fortalte at hun hed Natten, jeg tænkte at det var da et mærkeligt navn, men at det passede godt til hende. Hun ville gerne fortælle mig hvilket, vej døden gik, men hun forlangte en ting, og jeg tænkte at det var ikke så meget at forlange. Natten ville hvae mig til at synge alle de sange som jeg har sunget for min søn. Det var så utrolig hårdt, fordi det bare mindede mig om, at jeg savner min søn så utrolig meget. Tårende trillede ned ad min kind og jeg sang bare videre.Natten sagde at, jeg bare skulle gå til højre inde i den dybe skov. Jeg blev nød til at finde et sted hvor jeg kan sove et par timer.
Det er gratis at oprette en konto