Jeg sidder på mit værelse, kigger ud af vinduet og ser det dejlige solskins vejr udenfor. Mor og far er i gang med at grille burger, som vi skal have til aftensmad. I baggrunden har far sat noget Kim Larsen musik på, som de begge går og nynner til. Vi alle tre har det så godt sammen og denne her sommer har været bedre end alle andre somre. Mor kalder på mig og siger der er mad, så jeg skynder mig ned i haven til de andre. Ved bordet sidder vi alle tre og fortæller om hvad vi har lavet i dag. Der bliver grint og vi hygger os meget. Far siger til mig og mor at vi altid skal være sammen og være en familie, som en rigtig familie...
Mit navn er Filip, jeg er 16 år gammel og bor i Hellerup. Jeg er søn af en rig bankdirektør og bor i et stort hus ude langs vandet med min mor. For ét år siden begik min far selvmord og det har taget hårdt på min mor og mig. Hverdagen er meget mere stresset end den plejer, også fordi min mor ikke har fundet sig en ny mand som kan hjælpe hende med alle de huslige ting. Hele min familie er enten døde eller bor i andre lande, så jeg har kun min mor og mine venner. Jeg er for nylig begyndt at se en pige som jeg mødte på et diskotek i København, vi har skrevet og snakket lidt sammen og jeg håber det bliver til noget, fordi jeg virkelig savner en familie.
Det er gratis at oprette en konto