Hvordan påvirkede rødstrømpebevægelsen kvindernes velfærd i DK?
Hvad kæmpede de for, og hvad fik kvinderne ud af det?
Kvindebevægelse – Helt fra starten
Kvindebevægelsen var et oprør mod den traditionelle kvindeopfattelse, altså at kvinden fra naturens side var mandens underlegne og underordnet.
Kvindebevægelsens målsætninger var frigørelse fra afhængighed, ligestilling og ligeværd.
I den tidlige kvindebevægelse var stemmeret ikke den største prioritet, kvinderne ville først ankendes som selvstændige individer. For kvindebevægelsen var det vigtigt at kvinder fik mulighed for uddannelser og ret til arbejde, specielt for de ugifte kvinder.
Det var ydmygende for kvinderne, efter de blev gift mistede deres selvstændighed og var på ligeværd med børn. Kvinderne måtte ikke vidne i retten, råde over deres egen formue og så mistede de forældremyndigheden over børnene.
”Ny” kvindebevægelse
Den nye kvindebevægelse var en græsrodsbevægelse, som kæmpede for kvindernes ligestilling. De satte sig stærkt frem i 1970’erne og 1980’erne, med rødstrømpebevægelsen, ø-lejre og aktioner.
I 1960’erne kom der gang i kvindebevægelsesdebatten, debatten udviklede sig i begyndelsen om kønsroller, for derefter at tage det næste skridt og, bevæge sig ind i en diskussion om abort.
Kønsrolledebatten handlede om, hvorfor kvinder ikke var ligeværdige med mænd. Der udviklede sig en stor kritik omkring hvordan kønsrollerne blev fremstillet i opdragelsen.
Det er gratis at oprette en konto