Den onde fyrste

Der var engang en ond og overmodig fyrste, hvis hele tanke gik ud p? at vinde alle verdens lande og indjage skr?k ved sit navn. Han f?r frem med ild og sv?rd. Hans soldater nedtr?dte kornet p? marken, de ant?ndte bondens hus, s? den r?de lue slikkede bladene af tr?erne, og frugten hang stegt p? de sorte, sviede grene. Mangen stakkels moder skjulte sig med sit n?gne, diende barn bag ved den rygende mur, og soldaterne s?gte hende, og fandt de hende og barnet, da begyndte deres dj?velske gl?de. Onde ?nder kunne ikke handle v?rre, men fyrsten syntes just det gik som det skulle. Dag for dag voksede hans magt, hans navn blev frygtet af alle, og lykken fulgte ham i al hans gerning. Fra de erobrede byer f?rte han guld og store skatte, der opdyngedes i hans kongestad en rigdom, hvortil der ikke fandtes mage p? noget andet sted. Nu lod han bygge pr?gtige slotte, kirker og buegange, og hver, som s? disse herligheder, sagde: "hvilken stor fyrste!" de t?nkte ikke p? den n?d, han havde bragt over andre lande, de h?rte ikke de suk og den jammer, der l?d fra de afbr?ndte byer.