I denne stil, vil jeg gerne analysere ”Judith Fürste”, som er skrevet Adda Ravnkilde i 1884. Dette er kun et uddrag af novellen. Romanen handler om en pige, ved navn Judith Fürste, som havde arvet nogen penge af sin far, som hun ville få den dag hun blev myndig. Indtil da, havde hendes stedfar Hr. Hinding sagt ja til at holde dem. Da Judith kom til dagen, hvor hun var myndig og havde ret til sine penge, kunne hun ikke få dem, da hendes stedfar, Hr. Hinding sagde; ”Det er ingen Faders, følgelig heller ingen Stedfaders Pligt, at forsørge sit Barn længere end til dets Attende Aar. Efter den Tid, kan han, om han vil, tage Betaling for dets Kost, Logi og Klæder. Du har allerede i to Aar levet paa min bekostning. Tag det ikke saa hæftigt, jeg vil jo ikke beholde Dine Penge og jage Dig paa Porten. Du skal naturligvis ogsaa for Fremtiden have Dit ophold her i Din Moders Hus, men Dine ”Fordringer”, dem maa du slaa en streg over.” Det var det svar, som Judith kunne få, da hun ville have sin faderarv. Til den besked spurgte hun; ”Hvorfor sagde De mig ikke der for to Aar siden, da De med min Formynders Minde fik mine Penge?” Til den besked fik Judith at vide, at Hr. Hinding den gang, trængte til penge, og hvilken forpligtelse han havde dertil. Dette blev Judith ked af at høre og sur over, samt hun ikke kunne forstå, hvorfor han ikke var kommet til hende og sagt det, da han havde fået dem, men samtidigt havde Hr. Hinding sagt at Judith ikke ville komme til at mangle noget, samt at hendes mor Fru Hinding heller ikke ville mangle noget.
Det er gratis at oprette en konto