”Hvad er der da i vejen med det ansigt? Gaden holder ikke af det, det er for sårbart i trækkene og har dog noget i blikket der giver folk lyst til at slå”. Dette citat er et godt eksempel på en form for mobning, i et arbejder kvarter i København. Tove Ditlevsen tekst barndommens gade, som blev skrevet i 1943 viser et godt eksempel på hvordan en person tænker, når man ikke er velkommen i socialt arbejder kvarter. Denne tekst kan sagtens bruges i dag, til at vise hvordan folk reagere når de føler sig ensomme.
Historien Barndommens gade, følger vi Ester og Lisa som begge er meget forskellige. Ester er en pige som ikke er accepteret i et arbejder kvarter i København, mens Lisa er accepteret. ”Ester haler Lisa med sig ned ad Istedgade, op ad Saxogade og pludseligt vildt løb ud på Vesterbrogade”. Det typiske fra den tid var at alle kendte hinanden, men i Barndommens gade virker det til at Ester ikke er accepteret i dette kvarter. ”Hvad er der da i vejen med det ansigt? Gaden holder ikke af det, det er for sårbart i trækkene og har dog noget i blikket der gir folk lyst til at slå”. Derfor mener Ester at hun kan blive accepteret af de rige, og her er der tre perioder som man skal lægge mærke til. Ester starter med at være ulykkelig, da hun så mener at hun passer ind hos de rige bliver hun lykkelig, og da hun finder ud af at det rige ægtepar på Rådhuspladsen ikke kan lide hende, så bliver hun ulykkelig igen. Derfor føler man at opbygningen i teksten er meget cirkulær opbygning, fordi Ester kommer tilbage fra der hvor vi startede i hendes følelser.
Det er gratis at oprette en konto